Lykisk. "8t af Simonides’ Epigram om Slaget ved Eurymedon (År 466 för Kr.). Efter det græske Epigram følger på Nordsiden en Indskrift med lykiske Bogstaver, der tillige fylder hele Vestsiden; Arkwright var den første, som så. at denne sidste Indskrift ikke kan være lykisk, men må være affattet i et andet Sprog, som dog er beslægtet med Lykisk. Arkwright betegnede det som en lykisk Dialekt, Imbert var først (Muséon X 269) overbevist om, at det var Karisk, men har senere opgivet denne Anskuelse og på Må og Få betegnet Sproget som Milyisk; denne Benævnelse bruger Bugge i sin Bog, men den er uheldig, og jeg foretrækker et andet Navn, som Bugge anvender i et Brev: Psevdolykisk. Vi kan måske fra Bugges Side vente en Undersøgelse om, hvad Psevdolykisk egentlig er for et Sprog; det forekommer foruden her også på en stor Sarkofag fra Antiphellos. Bugge har ved at sammenligne dette Sprog med Lykisk vundet adskillige glimrende Resultater. Desværre må vi sige, at det Ordforråd, som er givet gennem de lykiske Gravskrifter, hjælper os altfor lidt ved Tydningen af den lykiske, for slet ikke at tale om den psevdolykiske Indskrift på Ksanthos-Stelen; Mindesmærket er i sin Helhed uforståeligt for os. Det, som vi har mest Klarhed over, er de Egennavne, som forekommer (se især Deecke, Berl. phil. Woch. 1888 Nr. 26). Kongerne Darius og Artakserkses nævnes; Athenerne og Spartanerne, Ionerne, khiiske Trierer omtales; Tissafernes, Amorges, Hieramenes optræder; mod Slutningen af Sydsiden skildres Toget mod Iasos (Thuk. VIII 28, År 412), og nogle Linjer forud derfor har Deecke genfundet Beretningen om den Begivenhed, der omtales i det græske Epigrams tredjesidste Linje. På denne Måde får vi altså en ret bestemt Datering af Mindesmærket. Jeg skal her indskyde den Bemærkning, at de lykiske Indskrifter i det hele taget er fra det 5. og 4. Århundrede för Kr. Om vi nogensinde kan nå til en nogenlunde sammenhængende Forståelse af Ksanthos-Stelen, skal jeg ikke afgöre, men derom vil vi måske snart kunne dömme sikrere; thi i et Arbejde, hvis Fremkomst synes at være nær forestående, behandler Bugge den lykiske Indskrift på Stelens Nordside, Man må da med Spænding afvente, hvor mange faste Punkter denne Behandling vil kunne påpege. Det lykiske Alfabet beror i det væsentlige på det doriske (vestgræske) Alfabet; Bogstavernes Form, der i det hele taget er den uforandrede græske Form, tyder (sml. hvad Six Revue numismatique 1886 p. 105 har bemærket) på, at Alfabetet ikke kan være ret Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. VII. θ