82 Holger Pedersen: meget ældre end Indskrifterne (efter Six ikke ældre end det 5, Århundrede). Kun et Par Bogstaver har fået en forandret Form: i Betydningen e anvendes et Tegn, der ser ud som et Rune-í; det synes at måtte være en Omdannelse af det græske H; et Tegn, som vi plejer at transskribere Ø (udtalt som þf, engelsk ἐλ), har Formen )(, men må dog sikkert være opstået af det græske ©. Men Bogstavernes Betydning er ikke altid den samme som i Græsk; Æ og O bruges i Betydningen i og u; hvorfor man har truffet dette Valg af Tegn, èr uklart; Taylor’s Anskuelse (The Alphabet, London 1883, II 118), at Alfabetet skulde stamme fra en Tid, da Grækerne endnu ikke havde Y, er absurd; ligeså absurd er Deecke’s og Kretschmer’s Anskuelse, at Skrivemåden skulde være historisk, at Æ og O. fra først af havde betegnet e og o, men at det lykiske e og o derefter gik over til i Og τι; dette er umuligt, da Alfabetet slet ikke har nogen lang Historie bag sig. Ved at vælge Æ til at betegne 7, opnåede man imidlertid at få det græske 1 til Rådighed til at betegne 7, som i Lykisk var en overordentlig hyppig Lyd (man plejer at transskribere y); O var overflødigt i Betydningen o, da man i Lykisk ikke har noget o. Det græske W betegner i Lykisk ikke ζῇ, som i det doriske Alfabet (— ion, X), men derimod en Lyd som tysk ch, nygræsk 7; lykiske Navne med denne Lyd (som vi transskriberer 7) skrives derfor af Grækerne med K (yeriga Καρίκα ovenfor), og omvendt bruger Lykierne i græske Navne med Κἢὴ simpelthen deres eget Æ. Ganske på samme Måde er det lykiske 9 i Udtale identisk ikke med det oldgræske ὃ, men med det nygræske ὃ. (P); det iraniske Navn Miðrapata skrives derfor med ὃ svarende til den iraniske /-Lyd, medens det græske íh gengives med lykisk ἐ (atanazi «Athener»). Også 4 7΄ B betegnede i Lykisk Lyd, som man ikke havde i Oldgræsk, nemlig ð, åbent g (= nygræsk y) og v; B var dog forskelligt fra Æ, der altså vel har betegnet zo; vi transskriberer de 4 Tegn med d g ὦ v; at de havde den Udtale, som jeg her har angivet, fremgår Ὁ]. ἃ. af, αὖ d veksler med lyk. 0 og g med lyk. y. Bogstavet Z betegnede i Lykisk ikke en stemt Dobbeltlyd som i Græsk, men en stemmeløs Dobbeltlyd (4s; vi transskriberer z); Grækerne gengiver det derfor ikke med ζ, men med σσ eller ø. Bogstaverne T K II betegnede i Lykisk inde i Ordet undertiden d g og ὃ; Navnene upazi, sbikaza og zyadavąati skrives derfor af Grækerne Ἄβασις, Σπιγάσα, Καδύανδα. Men alle disse Afvigelser er dog ingenting i Sammenligning med den Måde, hvorpå Lykierne har