Lykisk. 83 anvendt det græske X og X, og det har derfor også varet noget, inden man fik Klarhed over disse Tegns Betydning i Lykisk. Moriz Schmidt mente, at det var nasaleret ἡ og a eller, som han senere skrev, ín og ám; Tegnene forekommer bl. a. i Navnet på Byen Ksanthos og Navnet på Lykierne; disse to Navne var efter græske Vidnesbyrd ἄρνα og Τερμίλαι; med Moriz Schmidts Opfattelse af = og X vilde Indskrifternes Former komme til at lyde arinna og trámmili. HĦHübschmann, Six og Deecke opdagede imidlertid, at de to Tegn i det væsentlige kun var et n 0g m; Deecke transskriberede dem ved 7n og m med en lille Kreds under, fordi de ikke sjælden optræder sonantisk; da de imidlertid ikke altid danner en Stavelse for sig, plejer man nu at skrive τ og ni; de to Navne lyder da arna og trnmimili. Hvad Forskel der er på n og f, m og m er endnu ikke påvist. Åbenbart har man, som Deecke bemærker, grebet det Tegn, som fulgte efter n, men som man ingen Brug havde for i dets græske Betydning, og har rent vilkårligt anvendt det til at betegne en n-Lyd, som Grækerne ikke kendte; for at få et Tegn for den tilsvarende m-Lyd tyede man til X, som i det doriske Alfabet havde samme Betydning som Z i det ioniske. Dette synes at tyde på, at Lykierne havde et vist Kendskab til begge græske Alfabeter. Af de øvrige lykiske Tegn er det værd at omtale +, der af Moriz Schmidt bestemtes som /; Thurneysen og Kretschmer har betvivlet dette, fordi den græske spiritus asper i Lykisk ikke gengives ved +, men falder bort (arppayu = Ἅρπαγος; også det iraniske ἢ synes i Lykisk at falde bort); Bugge holder dog fast ved Moriz Schmidt’s Bestemmelse og anfører to efter min Mening afgörende Grunde for, at + ikke, som Thurneysen og Kretschmer vil, kan være en Lyd som det semitiske ?Ajin, men må være en /-Lyd: -+ veksler undertiden orthografisk med χ (dog er det usikkert, om Torp har Ret i S. 10 og 17 i to Indskrifter at læse ebeyi og eptteyi istedenfor -A7), og i Psevdolykisk finder vi i bestemte Tilfælde s istedenfor +; en Veksel mellem s og h vilde ikke være påfaldende, men en Veksel mellem s og Ajin vilde være uhørt. KLykisk har endelig et lille Antal nydannede Tegn; heriblandt er der to Vokaltegn, som man har været længe om at få fuldstændig Klarhed over. Det ene ser ud som et w med en lille lodret Streg under, men har forøvrigt en Række varierende Former; det andet Tegn, der ligeledes varierer stærkt, ligner det første, men mangler den lodrette Streg. Moriz Schmidt sammenblandede begge Tegn og transskriberede 6*