84 Holger Pedersen: dem u; Deecke så, at de måtte adskilles og valgte rent vilkårligt Tegnene ὃ og ú; Imbert fik Klarhed over, at den første Vokal stod i et bestemt Forhold til e, den anden í et tilsvarende Forhold til a; han transskriberede dem ë og o; endelig godtgjorde Thurneysen, at vi simpelthen har at göre med e og a (nasaleret e og a); på denne Måde havde iøvrigt allerede tidligere Vilh. Thomsen bestemt Tegnenes Betydning. Den rigtige Erkendelse er af stor Betydning for Diskussionen om Sprogets Slægtskabsforhold; man vil let sè, at ada «τὴν γυναῖκα» og prnavąate «ἐογάσαντο» må spille en anden Rolle ved Sammenligningen med Indoevropæisk end /adü, prínavütö. Med disse to Tegn havde Moriz Schmidt sammenblandet endnu et tredje Tegn, der også ligner et w med en. lodret Streg under, men således at de to midterste Linjer ikke fortsættes ud over Skæringspunktet; om dette Tegn påstod Imbert, at det efter sin Forekomst måtte være en Konsonant. Denne Påstand fik en glimrende Stadfæstelse ved en af de Indskrifter, som Heberdey og Kalinka udgav; det viste sig nemlig, at Tegnet veksler med f; det er sikkert heller intet andet end en Modifikation af Tegnet 7; hvad Forskel der var på de to í-Lyd, ved man ikke (det modificerede Tegn transskriberes af Torp med et latinsk 7). Et andet nydannet Konsonanttegn har Formen )(; en urigtig Kopi af en bilingv Indskrift var Skyld i, at Moriz Schmidt bestemte dette Tegn aldeles urigtigt; en bilingv Indskrift, som Benndorf udgav, gjorde det klart, at det var en /Æ-Lyd. Tegnet er efter min Mening intet andet end en Art Fordobling af K. Forskellen mellem de to /-Lyd kan man tildels ane; det almindelige Æ blev nemlig i Lykisk foran e og i så stærkt mouilleret, at Grækerne (rimeligvis meget unöjagtigt) gengav det ved s; den Lyd, som betegnes ved det modificerede Tegn (transskriberet g), var ikke Genstand for en sådan Mouillering; i den omtalte Indskrift står: t/eukepre pillerni urtaqiyahr” kbatru . .. Τισευσεμβοαν ἔκ Πινάρων Ootaxia ϑυγατέρα. Det ligger da nærmest at antage, at g var en k-Lyd, som udtaltes meget langt tilbage i Munden; en sådan Lyd er almindelig i adskillige ikke-indoevropæiske Sprog. Da det græske K, som ovenfor bemærket, bruges til at gengive både lyk. Æ og lyk. 7, kan vi ikke vide, om q var en lukket Lyd som / eller en åben Lyd som y. — Αἴ den her givne Oversigt fremgår, at man endnu i de seneste År har måttet lade sig belære med Hensyn til selve Alfabetet; det tör imidlertid siges, at der nu ikke mere venter os store Overraskelser på dette Område; ἃ