Lykisk. 89 kan tillægge Beviskraft, og dels på en uudgiven Indskrift fra Tlos, hvis Ordlyd han privat har meddelt mig, men som dog ikke synes at udelukke Tvivl. Jeg antager altså, at vi virkelig i Lykisk har at göre med en accusativus genitivi; Genitiven er bleven behandlet fuldstændig som et Adjektiv og må ligesom dette rette sig i Kasus efter sit Substantiv. Dette er ikke mere halsbrækkende, end hvad vi ret hyppigt ser i indoevropæiske Sprog, nemlig at Genitiven af et personligt Pronomen bliver deklineret og derved forvandlet til et possessivt Pronomen. Ved Appellativerne mærker vi ikke meget til den gamle Genitiv; vi finder derimod en Form på -/4, der ikke er nogen virkelig Genitiv, men et Adjektiv afledet af Genitiven; dette Adjektiv kan naturligvis deklineres og bruges i alle Kasus i Singularis, og Pluralis; som andre Adjektiver kan det også bruges substantivisk; i en bilingv Indskrift finder vi puriħhimetehe prrneziyehi gengivet Ilvοιμάτιος οἰκεῖοι. prineziyehi, der her er bragt som et Substantiv i Pluralis, er afledet af ργηποεὶ «Husstand». At man sàledes har föjet en Afledningsendelse til en Kasusform, er ikke særlig påfaldende; Paralleler dertil kan let anføres fra indoevropæiske Sprog; men mere påfaldende er det, at dette afledte Adjektiv er bleven sammenblandet med selve Genitiven på -/, hvoraf den var afledt, og har fortrængt denne. Vi finder ofte i Gravskrifterne en Bestemmelse om, at en Bøde skal betales til eni qlaħi ebiyehħi «dette Folks Herre»; her fungerer Endelsen -/¿ simpelthen som Genitivendelse og er derfor også föjet til Pronominet (ebiyehi). En endnu mærkeligere Korrespondens findes ved det substantivisk brugte uħahi (afledet af uha «Hus»); det hedder friyatrbbahħi přnutahi uhahi, hvilket Imbert oversætter «du sang de T. (et) de P.». Her er det svært at göre sig Konstruktionen klar; at de to Former, der går forud for uhahi, simpelthen skulde være Genitiver af Personnavne, er ikke rigtig troligt; man vilde så have ventet Endelsen -/e eller -/; hvis Imbert har Ret i at søge to Mandsnavne her, tager det hele sig ud omtrent som «T.’sk P.’'sk Hus’sk». Der forekommer endelig en Forbindelse eðeht yupa, som Torp S. 19 oversætter «denne Gravs»; hvorfor Pronominet hedder ebeħhi her, men ebiyeħhi i Forbindelse med qlahi, er uklart; man fristes til at tænke på en Forskel mellem masc. og fem.; zupa skulde så være fem. Ellers finder vi i Lykisk næsten intet Spor af en Genusforskel; Lykisk stemmer i den Henseende godt med Armenisk, som fuldstændig har opgivet al Genusforskel. Hvis vi betragter æupa som Genitiv af en -4-Stamme,