Lykisk. 983 0. s. v. (Torp 27) oversætter jeg: «hoc sepulcrum qui aedificavit est Ch. et qui id assignat ...») I Irsk er den regelmæssige Ordstilling : Verbum, Subjekt, og når Subjektet sættes foran, må der dannes en relativ Sætning. Derved falder der Lys på en Række Former, som Torp S. 34 har givet en glimrende Behandling; Torp anser dem for Participier; efter min Mening er det relative Verbalformer'; seiye rtatete betyder efter Torps ligeså vel som efter min Opfattelse: «og den, som begraver (mod Forbudet), [skal betale] ...». Også det selvstændige e (Torp 33) anser jeg for et relativt Pronomen (sml. Bugge 66). — Foruden Formerne på -í + Vokal, gives der Former på -d + Vokal: i tepi-tadi «skal begrave»; tilidi «han skal betale» ved Siden af ttleiti «il comptera»; tubidi ved Siden af ftubeiti «skal bøde». Dette er Konjunktivsformer (Imbert, Mém. IX 224) Det lydlige Forhold kan jeg ikke forklare; dog kan der ikke apriori siges at være noget til Hinder for, at en sådan Veksel mellem f og d kunde opstå på indoevropæisk Grund. — Formen γίορίtasti «de skal begrave» står på en eller anden Måde i Forbindelse med de indoevropæiske Aorist- og Futurumsdannelser; man vilde vente, at s var blevet til /; det kan være restitueret på lignende Måde som i gr. δώσω; men det er også muligt, at s ligesom i Gen. Plur. er opstået af z; i så Fald må Formen sammenlignes med det armeniske Futurum: arm. facen «de vil give». — Jeg har dermed udtömt det meste af, hvad der med Sikkerhed kan siges om den lykiske Verbalfleksion; Bugges og Torps Antagelse, at flleiti, tubeiti, kumezeiti «skal betale» er Optativer, tror jeg indtil videre ikke på, men anser disse Former for Indikativ. Derimod har Torp på en fuldtud overbevisende Måde påvist Infinitiver i Lykisk. Dette ser man bl. ἃ. af en Indskrift fra Ksanthos, som Torp har behandlet næsten fuldstændig. Den begynder: «Denne Grav byggede Memruvi, Xmrtenubi’s Sön, for sin Slægts Afkom, og for de Staldbrødre med Hustruer, hvem han tillader det»; derefter står Sætningen: /Æbiyehis merne niyesu eseder nevi epttehi ri tepitane; der fortsættes «og de, som begraver, skal...» (Angivelse af Bøden) Et Par Enkeltheder i Torps Oversættelse står måske ikke fuldstændig fast; men dog kan man næppe tvivle om, at Grænserne for den midterste Sætning er rigtigt bestemte; Ordet /Æbiyehis kan være Dat.-Gen. Plur. eller ! For dem, der efterlæser Torps Fremstilling, bemærker jeg, at jeg ikke tror på Ordet iye iya «dersom».