94 Holger Pedersen: Akk. Plur.; Betydningen står fast som «alienus» (Afledning af kbi «en anden»). Altså må denne Sætning indeholde det stereotype Forbud mod, at uvedkommende benytter Graven. Ordene er for en stor Del bekendte; merne forekommer i en bilingv Indskrift, hvor Imbert oversætter det «aux gens», medens Torp mener, at det betyder «omnibus»; esedern nevi «<Afkom» har Torp slået fast; epítehi er «deres»; tilbage står da blot niyesu... ri'tepitane; det sidste er en Form af et meget velbekendt Verbum «begrave», hvoraf Indikativ hedder »øfepi-tati (Futurum 1i tepitasiti) og Imperativ rétepi-tatu. Der er da så lille et Spillerum for Gætninger, at det næsten må betegnes som sikkert, at 7f tepitane er Infinitiv afhængig af niyesu, som må indeholde en Nægtelse og et Verbum i Imperativ. I Betydningen «ikke» forekommer Ordet nipe (Imbert Mém. IX 225); her har vi åbenbart i samme Betydning en kortere Form, og ny) esu må oversættes «μὴ ἔστω»; altså «8110 uvedkommende skal det ikke være tilladt at begrave deres Afkom». Både Nægtelsen πὶ og Infinitiven rf tepitane bekræftes af andre Indskrifter. esu er naturligvis en Form af den indoevr. Verbalrod *es «at være»; måske skal man heraf slutte, at 86 i Lykisk er blevet til s; i qasíti «il payera» må der da foreligge en Restitution af Endelsen. De lykiske Verber sammensættes hyppigt med Præpositioner, navnlig med pi, ri (0g hr-ppi af hri- pi), ta (0g f te-pi), epi (og epf-pi). Eksempler på epr og ορηῖ-ρί vil man finde hos Torp. 14, 15,- 17, 27, 31, Bugge 41 (Myra 5, Arneai, Tyssa, Limyra 12, Tlos), men Bugge og Torp har ikke set, at ept overalt skal forbindes med det følgende Verbum, Mellem Præposition og Verbum kan der nu i Overensstemmelse med en gammel indoevropæisk Sprogbrug ved Tmesis indskydes et eller flere Ord med svagt Eftertryk. Infigeringen (for at bruge et Udtryk fra den irske Grammatik) finder Sted dels efter den første, dels efter den anden Præposition: 7fte-meye-pi-tadi Torp 15, 17, men Arppiye-mei-tadi, ħhrppi-beiye-tatu Torp 29 af de to Verber zftepi-tane og hrppi-tane «at begrave». Pronominerne bliver ved denne Infigering tildels noget reducerede i Form. Erkendelsen af dette Forhold er et af de store Resultater af Torps Arbejde. Det ligger nær i Forbindelse med Fleksionen at betragte Pronominerne og Talordene. To possessive Pronominer står fuldstændig fast. eħbi betyder «βίη, hans, hendes». Da ὦ udtales som v, og da h er opstået af s, tör man dristig med Bugge og