Lykisk. 95 ældre Forskere sammenstille οἠδὲ med sanskr. sva-s gr. ὅς ἕός lat. suus sl. svojč. «min» hedder emi; sml. gr. ἐμός lat. meus o.s. v. De øvrige Pronominer er mere afvigende; «deres» hedder eptte eller epítehi; det ser ud som en Afledning af det demonstrative Pronomen eĥi, Akk. ebene, Gen. ebiyehi, ebehi, Akk. PI. ebeis, Plur. Neutr. (?) ebeiya (ovenfor S. 79); man har af dette Pronomen endnu Formen eñbe/i, som af Torp 19 udgives for en Genitivform — eħehi; men ebe/i forbindes ikke med et Substantiv, men står alene; det svarer ikke til οδομὶ, men til ebeħi yupa; -li er derfor næppe en Böjningsendelse, men snarere et Substantiv ; eller også er ebeli et Adverbium; Pronominet οδὲ vokser sammen med σία «Folk» til qlabi, Dativ qlayeb (Limyra 11); ved Infigering i Verbalformer mister det ligeledes ofte sit e. Dette Pronomen har man tidligere villet sammenstille med det avestiske demonstrative Pronomen ava- slav. ovu, men denne Sammenstilling forkaster Bugge stiltiende, og det med rette; thi det lykiske ὁ mellem to Vokaler kan til Trods for sin spirantiske Udtale ikke være et indoevr. v; ved at antage det vilde man indvikle sig i uhjælpelige Selvmodsigelser. Pronominet er etymologisk dunkelt; men det betyder intet; det samme er jo nær ved at gælde om lat. hic, ille, ollus, iste, ipse for slet ikke at tale om oldn. hann og hón. Torp søger at påvise et Pronomen fe (S. 23, 33, 38, 40); dertil skal Genitiven hedde fe/i (Limyra 32); Pronominet eksisterer måske nok (sml. gr. τό oldn. fat), men om feli har jeg samme Mening som om eñe/i. Et enklitisk Pronomen ze antager Torp måske med rette; sml. i så Fald armen. πα «den» 0. s. v. Endelig må jeg omtale det såkaldte Pronomen meti mene me (ovenfor S. 79). Imbert har behandlet det Mém. IX 217; han siger, at det kan være alle Kön og Tal og behandler det altid som et ret ørkesløst «foreløbigt» Pronomen. Torp 5. 40 når et Stykke videre end Imbert og får forklaret en Del af Forskellen mellem de varierende Former; navnlig påviser han, at meti består af me og det relative Pronomen fi. Torp gör også Alvor af at opfatte me som Pronomen med virkelig konkret Betydning, lader det være styret af en Præposition o.s. v. Men dette er efter min Mening et Tilbageskridt. Ordet er virkelig altid ørkesløst og må være et blot Formord; jeg tror slet ikke, at det er et Pronomen, men anser det for en Partikel, der danner Sammensætning med Verbet (af samme Art som irsk ro no, cymrisk y) eller ialfald hører nöje til Verbet. [Det står ikke ved Substantiver; me|siyleni Torp 19 er «er Herre».] Det enklitiske