96 Holger Pedersen: -ne i mene anser jeg derimod i Tilslutning til Torp ftor et Pronomen. Mærkelig er Ordstillingen adi meye Myra 5, 6 — meyade Limyra 17. Torp har endelig eftervist forskellige Former af et relativt Pronomen i; mærkelig er herved Pronominets uregelmæssige Plads i Sætningen; det står undertiden allersidst i Sætningen, men kan dog også stå i Begyndelsen. Der er endnu mange Uklarheder med Hensyn til dette Pronomen; hvis Torp i det væsentlige har Ret, kan man med Bugge 57 betragte Ordet som et indoevr. *qi og sammenligne det med gr. τίς lat. guis. Det må altså oprindelig have været et spörgende Pronomen, Deraf . er afledet Ordet fike, som Bugge og Torp åbenbart med rette opfatter som et ubestemt Pronomen «nogen»; deraf har man i Pluralis en accusativus genitivi ἐγ κο (Bugge 66). Om Talordene ved vi kun meget lidt; Ordet for «2» står nogenlunde fast, og også «3» og «100» kan der næppe være Tvivl om. Bugge har ved Sammenligning mellem Psevdolykisk og Lykisk fundet, at det lykiske κὸ kan svare til et lykisk ἐξ, og han har ud her fra påvist, at χακρὶ på Ksanthos-Stelen er et Ethnikon til Bynavnet Κάνδυβα. Dette har vundet Bifald hos Six, af hvem Bugge derefter har fået Meddelelse om en Møntlegende yakbihe, hvor Kandyba passer særdeles godt. Det er nu almindeligt anerkendt, at íu-pnime betyder «dobbelt» (Forklaringen er opstillet af Savelsberg og anerkendt af Imbert); ligeledes står det fast, at Κϑὶ betyder «en anden». Bugge påviser nu, at man i en Indskrift fra Tlos i en Sammenhæng, hvor der åbenhart er Tale om en Bøde, finder Ordene μρίβσῖπι og ἐγ ίϑτῖπιι parallelt med hinanden; det andet Ord forekommer endnu en anden Gang på et Sted, hvor der ligeledes er Tale om en Bøde; ligeledes forekommer Sammensætningen Æħbisrígta to Gange itræk efter Verbet fílidi «han skal betale» i Forbindelse med Ordet ammama <«Drachmer»; i Psevdolykisk forekommer på en lignende parallel Måde tbiple og trpple, trisu og tbisu. Bugge slutter, at tbiple betyder «dobbelt», ἐσρρί «tredobbelt», ἀδίβηῖ πίη) og tbisu «20», trisni og trisu «80». Sml. arm. eresun «80» Gen. eresni, sanskr. trinçát gr. τριάκοντα 0. s. V. Lykisk ‘vilde altså, som vi også apriori måtte vente, høre til de østindoevropæiske Sprog, som forvandler de indoevropæiske palatale /Æ-Lyd til s-lignende Lyd. For Tydningen af det psevdolykiske íłisu på Ksanthosstelen har Bugge meddelt mig en reel Støtte, som han mener at have fundet. Der er på det pågældende Sted Tale om Ekspeditionen mod lasos; det kan man slutte af Navnet Amorges, som står et Par Linjer