—— τ Lykisk. 97 i Forvejen. Nu beretter Thukydid VIII 28, at Tissafernes udbetalte Peloponnesierne en στατῆρα δαρεικόν (— 20 Drachmer) for hver Fange, de havde taget. Bugge mener nu, at der på Stelen står, at den lakoniske (/ayadi) Hærfører fik 30 Drachmer for hver Høvding, 20 Drachmer for almindelige Folk. Til Trods for den Rolle, Divinationen her spiller, ser jeg ikke, at man let kan unddrage sig Bugges Opfattelse af Stavelserne /Æ/i-, tbi- og iri-, tr-; ibi- er da selvfølgelig opstået af indoevr. *doi- ved en Forskydning fra d til ἐ, som er Regel i Armenisk. — Et Par Indskrifter viser os et Talord srfía forbundet med en Meøntbetegnelse; forud for síta går det ene Sted κηΐπια, det andet Sted et ulæseligt mindre Talord, hvormed 5γέα multipliceres; man kan altså kun gætte på «100» eller «1000». Nu forekommer der imidlertid oftere et andet Talord ἑᾳία, der ligeledes multipliceres med mindre Talord og altså ligeledes må betyde «186.» eller «1000»; da ἑᾳέα bl. a. multipliceres med Κὐίβηῖ- «20», kan det ikke betyde «100». men må betyde «1000», og søta betyder altså «100». Den indoevr. Form for «100» var *Æmtítom Plur. *femtā med palatalt Æ; sml. litavisk szimía-s lat. centum o.s. v. — Gætning spiller en betydelig större Rolle ved Formodningen om, at χασγτῖπα betyder «4», qarazu «40» (sml. armen. X'ařasun «40» af *gívar-; lykiske Ord som zííba Akk. «Skade» må da først senere ved Vokaludfald have fået deres Konsonantgruppe), nui tata «9000», og allermest usikker er Formodningen om, at tasi betyder «10» (armen. fasn). Talordet χϑϑα opfattedes tidligere som «8»; dette opgives af Torp S. 27, åbenbart fordi man venter, at /Æ-Lyden i dette Ord i Lykisk blev til s; men denne Forventning er ikke berettiget; /Æ-Lyden bliver i de fleste østindoevropæiske Sprog behandlet anderledes foran ¢ end i andre Tilfælde; sml. armen. uí «8» ved Siden af fasn «ti». Jeg finder derfor ingen Grund til at opgive den gamle Formodning. Om Talordet Æníma udtaler hverken Bugge eller Torp sig; efter min Mening er det «5» (af *knipna sml. lit. kùmstè). — Jeg anser det for rigtigst ikke at benytte Talordene som Argument for Hypothesen om, at Lykisk er indoevropæisk; der er for megen Usikkerhed med Hensyn til Ordenes Betydning; men som Argument mod den indoevropæiske Hypothese kan de ikke bruges. Der findes, som den foregående Oversigt har vist, en gennemført ikke blot principiel, men materiel Overensstemmelse mellem den lykiske og den almindelig bekendte indoevropæiske Fleksion. Det etymologiske Materiale, som findes hos Bugge, skal jeg ikke Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. VII. 7