- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Syvende bind /
99

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lykisk. 99 sanskr. Æulāya-). Ligesom i de fleste andre østindoevropæiske Sprog har det ievr. q også i Lykisk været Genstand for en Modifikation foran e og i: fi «hvilken» i/e «nogen» af ievr. ἔσί-; sml. slav. čž-to «hvad» gr. τίς; efter Bugges Meddelelse skrives Ordet fike en enkelt Gang med det modificerede £-Tegn, som vi transskriberer 7; derefter kunde man formode, at dette Tegn egentlig udtrykker et mouilleret í Alt i alt må det siges, at der ikke er nogen Vanskelighed ved at forene det lykiske og det indoevropæiske Lydsystem. Arkwright har påstået, at Lykisk ikke kan være indoevropæisk, da det efter hans Mening opviser en Vokalharmoni af lignende Art som i Tyrkisk og Finsk; når et Ord i en af sine Stavelser har a eller a, kan der i de andre Stavelser ikke stå e eller 6, men kun a og a; og omvendt udelukker et e eller 6 i en af Ordets Stavelser a og a fra de andre Stavelser til Gunst for e og e. I Virkeligheden findes der dog i Lykisk kun visse stærkt begrænsede Tilløb til en sådan Vokalharmoni; men selv om den var fuldstændig gennemført, vilde det ikke bevise nogetsomhelst. Lydlige Processer har ikke noget med Sproggenealogi at göre; jeg skal tillade mig at henvise til, hvad jeg i en anden Anledning har bemærket i nærværende Tidsskrift IV 51 f. Både Pauli og Kretschmer har mod den indoevyropæiske Hypothese brugt de lykiske Slægtsskabsord som Indvending. Disse Ord behandles af Imbert Mém, VIII, dog ikke fuldstændigt (at tilföje nene Mém. IX 220, muneite Torp 15 og måske meget mere). Slægtskabsordene hører ganske vist til den konstanteste Del af det ievr. Ordforråd; men dog finder vi f. Eks. i Gotisk de gamle Ord for «Fader» og «Moder» så godt som fuldstændigt fortrængte af atta og aiþei; i Græsk er de gamle Ord for «Broder» og «Søster» fortrængte af ἀδελφός 0g ἀδελφή, i Latin er de gamle Ord for «Sön» og «Datter» fortrængte af filius og filia; kort sagt, der er ikke noget af disse Ord, som ikke kan gå tabt; i Albanesisk er de gamle Ord for «Fader», «Moder», «Sön», «Datter», «Broder», «Søster» alle tabte i deres oprindelige Betydning (medens Udtrykkene for Svogerskab mærkeligt nok har holdi sig bedre). Bugge opregner fra Armenisk en Liste på 11 fremmedklingende Siægtskabsord. Men hele Indvendingen med de lykiske Slægtskabsord bører til de Ting, som — for at citere Kretschmer — «let kan blænde den Fjærnerestående», idet «kun den, som beskæ-tiger sig selvstændigt med dette Sprogs Mindesmærker» kan vinde den rigtige Opfattelse af Sagen. Imbert opregner ganske vist 10 Slægtskabsord, der næsten alle ser meget 7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 01:13:50 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r7/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free