100 Holger Pedersen: fremmedagtige ud. Men Betydningen af Ordene har han i Regelen fastsat ved en Gætning, som er alt andet end tvingende; Betydningen af Ordet ddedi findes således ved Hjælp af et Sted, hvor Ordet slet ikke står, men hvor Moriz Schmidt har anvendt det til at fylde en Lakune. Ordet eni skal betyde dels «père», dels «seigneur», men faktisk er det kun den sidste Betydning, der kan læses ud af Indskrifterne; Ordet esedern nevi skal betyde «Broder», men Torp har bevist, at det betyder «Nachkommenschaft»; Ordet yna skal betyde «Moder», et Resultat, som Imbert når ved sin bevislig urigtige Opfattelse af eseden nevi, hvormed Ordet forbindes; efter Torp betyder det «Slægt». Der er kun 4 Slægtskabsord, hvis Betydning forekommer mig at stå fast, nemlig de 4, som oversættes i bilingve Indskrifter: Zada «Hustru», tideimi «Barn (Sön eller Datter)», fuhes «ἀδελφιδοῦς, ἀδελφιδῆ», kbatra «Datter». De 3 første hører ikke til den faste Stok af indoevropæiske Slægtskabsord, varierer tværtimod i det uendelige gennem de forskellige Sprog; og Æbħatra forekommer mig ikke at se fremmedagtigt ud. Efter de sikre Resultater af Bugges Undersøgelse kan det være opstået af “ἰσαίγα, “dvatra; og ligeledes kan man i Henhold til en sikret Lydlov antage, at det ievr. *dhughatêr ved Bortfald af u i Lykisk kunde komme til at hedde *dgatra, *tgatra. Spörgsmålet er da blot, om *ígatra kunde blive til *tvatra. En Overgang fra åbent g (y) til τὸ 0g v er almindelig i mange Sprog, f. Eks. Dansk. Bugge, hvem jeg har meddelt min Formodning, betvivler Sammenstillingen af batra med *dhughatēr, fordi Overgangen fra ἐφ til ío ikke er bevist (heller ikke modbevist), og fordi ír i Talordet χααγτηῖπα «4» synes at være blevet til dr; men han meddeler dog, at han også selv har tænkt på en sådan Sammenhæng og endnu ikke har opgivet den ganske, Ordet ser under alle Omstændigheder alt andet end fremmedagtigt ud (sml. polsk cora, córka «Datter», hvor ligeledes Bortfaldet af u er. Skyld i det afvigende Udseende, serb. Æći slovensk Ačċi »Datter»; eller sammenlign skotsk gælisk piuthar «Søster» af ievr. *svesõr), men det afviger unægtelig stærkt fra arm. dusír «Datter». Den indoevropæiske Hypothese vilde unægtelig være alvorlig truet, hvis det kunde påvises, at Lykisk stemte overens med en eller anden ikke-indoevropæisk Sprogæt. Sharpe begyndte sine Undersøgelser med den forudfattede Mening, at Sproget var semitisk, men han kom hurtig bort derfra og erklærede det for indoevropæisk. Dette gör hans sunde Sans Ære; thi den se-