102 Holger Pedersen: Lykisk. mænd regner jeg en eventuel Sammenstilling af lyk. Zada «Hustru» med avarisk ἐμίασὶ «Hustru», Gen. ¢hladijathlul Plur. thludbi; thl er her en typografisk Nødhjælp for en enkelt Lyd, der af Schiefner beskrives akustisk som en Blanding af et ἐ eller / og et 1. Til denne Lyd og tre lignende avariske Lyd svarer i Hyrkanisk, Kasikumykisk, Kyrinisk o.s. v. forskellige gutturale Spiranter og dermed beslægtede Lyd, men ikke ὦ. Jeg kan ikke se, at en Sammenstilling af ἐπίασὶ med lyk. Zada vilde være bedre end den berömte Kombination af lyk. /ada med engelsk lady, som den stakkels Sharpe har måttet høre ilde for endnu i sin Grav (eng. /ady er oldengelsk /lefdige). Cand. mag. Rosznecki gör mig opmærksom på oldrussisk /ada lado « Ægtemand» «amasius, amasia» (også en tilfældig Lighed?). ᾿ Jeg slutter mig uden Forbehold til Bugge! i alle hans Hovedresultater og mener ligesom han, at Lykisk var et indoeyropæisk Sprog, som stod i et vist nærmere, men ingenlunde nært Forhold til Armenisk. Men dermed vil jeg ingenlunde benægte, at der i Lilleasien også kan have boet ikke-indoevropæiske Folk; Kretschmer er i Tvivl om, hvorvidt han skal regne Kappadokien med til sin lilleasiatiske Sprogæt; jeg vilde forandre dette til en Tvivl om, hvorvidt Kappadokien var beboet af Indoevropæere. Karolidis har (Citat hos Kretschmer) gjort opmærksom på nogle fremmede Elementer i den græske Dialekt nord for Taurus, deriblandt Talord som {πο «6» tatli, tutli «7» matli, mutli «8» danjar tsankar «9». Hvis disse Talord hidrører fra den gamle Befolkning, var denne ikke indoevropæisk. Fra dette Nabolag stammer de såkaldte hittitiske Hieroglyf-Indskrifter, som Assyriologen Jensen mener at have dechiffreret og derved at have fundet et ievr. Sprog, som stod nær ved Armenisk. Ingen indoevropæisk Sprogforsker har endnu, synes det, sat sig ind i dette Spörgsmål, hvis Løsning under alle Omstændigheder ikke kan afficere vort Resultat med Hensyn til Lykisk. Kretschmers Antagelse af en förgræsk Befolkning af Ikke-Indoevropæere i Hellas svæver indtil videre i Luften. De Stednavne, han opererer med, er sikkert indoevropæiske. At vi har ugræske Indskrifter fra Lemnos og Kreta, beviser intet for det egentlige Grækenland. Med Hensyn til Kreta skal jeg bemærke, at den Indskrift fra Praisos, som Kretschmer henviser til (også aftrykt hos Evans, Cretan pictographs and præ-phænician script, London 1895), vel er ugræsk, men derfor ikke så lige u-indoevropæisk; efter Herodot VII 92 skulde der være Slægtskab