104 Joh. Forchhammer: Etymologiske Smaating. Ennius). Heraf kommer Adj. pernix fodrap (Plautus Mil. glor. 632 Uss. ? maa der utvivlsomt med S. Bugge læses ρου πα sum pedibus, manibus mobilis). — Aspernari betyder altsaa egentlig sparke fra sig (derfor deponens), odse, og denne Grundbetydning mener jeg at kunne spore i Ordets Brug. Det er mere energisk end spernere. Fra Tankens Side kan sammenlignes det græske ἀπολακτίζειν Æschyl. Prom. 654, jfr. Eum. 130. 2. ajo — ago — ambigo — ambages. Et ikke uinteressant Spørgmaal er det, om et Ord, der paa et vist Trin af Sprogudviklingen savner den rette Livskraft, kan overføre noget af denne paa et lydlig nærliggende, mere livskraftigt Ord — som ajo paa ago. | At ind-igitare, prod-igium, ad-agium, azare hører sammen med ajo, ligesom magnus og magis med major (oprindeligt *mahjor, *ahjo), synes Sprogvidenskaben at anse for sikkert. Lydlig er der vel saaledes Intet til Hinder for at sætte ajo og ago i Forbindelse med hinanden. Jeg gaar nu over til Betydningen. Det latinske ago og det græske ἄγω har fælles Udgangspunkt (agere et ferre, ἄγειν καὶ φέρειν); ogsaa i overført Betydning følges de et Stykke ad: men saa gaar agere videre paa egen Haand. Naar man siger gratias agere «takke i Ord» og kun i Ord, ligger det Spørgsmaal nær, om ikke et gratias ajo er blevet til e gratias ago. Overhovedet bruges agere i mange Forbindelser (agere cum senatu, cum populo), hvor den mundtlige Forhandling, Ordet, ikke det ydre Foredrag, er Hovedsagen. Til en saadan Overgang findes intet tilsvarende i det græske ἄγειν. Tydeligere end i det enkelte Verbum træder Forholdet til ajo frem i Sammensætningen ambigo (uden Perf. og Sup.). Man kunde næsten kalde det en Sammensætning af amb- og ajo, i den Grad træder Grundbetydningen af ago, der spores i alle andre Sammensætninger, tilbage i denne. (I Tac. Ann. VI 15 maa ambigens være forskrevet for ambiens, som Rhenanus har genindsat.) I ambages træde begge Betydninger frem, men medens Betydningen Omsvøb i Tale, Tvetydighed, allerede findes hos Plautus og Terents, forekommer Betydningen Omevej først i den augusteiske Tid. Jeg vil her minde om adagium Ordsprog, som man nu er enig om at henføre til Stammen i ajo.