Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelser.
Babrii Fabulae Aesopeae, recognovit, prolegomenis et indicibus
instruxit Otto Crusius. Accedunt fabularum dactylicarum et
iambicarum reliquiae. Ignatii et aliorum tetrasticha iambica
recensita a Carolo Friderico Mueller. Lipsiae 1897, Teubner.
XCVI -+ 440 pp.
Medens adskillige af de vigtigste græske Forfattere efter
400 Aars Forløb endnu ikke foreligger i Udgaver, der virkeligt
giver et paalideligt og udtømmende Billede af Overleveringens
Kjendsgjerninger, er der efterhaanden kommet en Række
fyldestgjørende Bearbejdelser af senere og mere afsides Litteraturværker.
Det maa ogsaa betegnes ligefrem som en videnskabelig Pligt for
Udgiveren af et saadant at sørge for, at Arbejdet ikke behøver
at gjøres om; det er jo givet, at en saadan Udgave kun bliver
benyttet ved videnskabelige Undersøgelser, der kræver den største
Exacthed, og at den ikke bliver afløst for det første; et Tilfælde
som det, vi nyligt har oplevet med Sittls Firmicus Maternus, der
strax blev puttet i Papirkurven, er vel til stor Ære for
Forlæggerens Samvittighedsfuldhed, men for dyrt til at forekomme
ret ofte. Allerbedst er det, naar en hel lille speciel
Litteraturgrens Bo bliver gjort op en Gang for alle, saaledes som det er
sket i R. Försters mønsterværdige Scriptores Physiognomonici.
Noget lignende synes nu at skulle opnaas for den græske
Fabellitteraturs Vedkommende. Der bebudes en Udgave af de prosaiske
Fabler ved competente Forskere — hvor uheldig Halms Udgave
af Aisop er, erfarer man med Forskrækkelse af Crusius’ Note
S. XXIII —, og de versificerede foreligger i den ovenfor anførte
Udgave af Crusius med et vistnok udtømmende Materiale.
Udgiveren, der nu er bleven Erwin Rohdes Efterfølger i Heidelberg,
har i 20 Aar syslet med Babrios (S. XCV) og med det
nærstaaende Emne de græske Paroemiographer, af hvilke han
forhaabentlig snart vil levere en sammenfattende Bearbejdelse. I de
udførlige Prolegomena (S. I—XCV) har han resumeret
Resultaterne af disse Studier (I de codicibus, II de paraphrasibus,
III de imitatoribus, IV de arte metrica; V indeholder en
Oversigt over nyere Behandlinger af Babrios, bl. a. en velbegrundet
Afvisning af Rutherfords Atheteser og nogle uudgivne Notitser af
Bergk, VI behandler kort de andre versificerede Fabler, som
Bindet indeholder), og ved hver Fabel er de sproglige og reale
Paralleler samlede, ligesom udførlige Indices (S. 297—433),
deriblandt navnlig S. 312—415 sermo Babrianus, letter Benyttelsen
i forskjellige Retninger. De første 123 Fablers Text beror
næsten udelukkende paa den codex Athous, som var en af de faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 01:13:50 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r7/0117.html