Anmeldelser. Babrii Fabulae Aesopeae, recognovit, prolegomenis et indicibus instruxit Otto Crusius. Accedunt fabularum dactylicarum et iambicarum reliquiae. Ignatii et aliorum tetrasticha iambica recensita a Carolo Friderico Mueller. Lipsiae 1897, Teubner. XCVI -+ 440 pp. Medens adskillige af de vigtigste græske Forfattere efter 400 Aars Forløb endnu ikke foreligger i Udgaver, der virkeligt giver et paalideligt og udtømmende Billede af Overleveringens Kjendsgjerninger, er der efterhaanden kommet en Række fyldestgjørende Bearbejdelser af senere og mere afsides Litteraturværker. Det maa ogsaa betegnes ligefrem som en videnskabelig Pligt for Udgiveren af et saadant at sørge for, at Arbejdet ikke behøver at gjøres om; det er jo givet, at en saadan Udgave kun bliver benyttet ved videnskabelige Undersøgelser, der kræver den største Exacthed, og at den ikke bliver afløst for det første; et Tilfælde som det, vi nyligt har oplevet med Sittls Firmicus Maternus, der strax blev puttet i Papirkurven, er vel til stor Ære for Forlæggerens Samvittighedsfuldhed, men for dyrt til at forekomme ret ofte. Allerbedst er det, naar en hel lille speciel Litteraturgrens Bo bliver gjort op en Gang for alle, saaledes som det er sket i R. Försters mønsterværdige Scriptores Physiognomonici. Noget lignende synes nu at skulle opnaas for den græske Fabellitteraturs Vedkommende. Der bebudes en Udgave af de prosaiske Fabler ved competente Forskere — hvor uheldig Halms Udgave af Aisop er, erfarer man med Forskrækkelse af Crusius’ Note S. XXIII —, og de versificerede foreligger i den ovenfor anførte Udgave af Crusius med et vistnok udtømmende Materiale. Udgiveren, der nu er bleven Erwin Rohdes Efterfølger i Heidelberg, har i 20 Aar syslet med Babrios (S. XCV) og med det nærstaaende Emne de græske Paroemiographer, af hvilke han forhaabentlig snart vil levere en sammenfattende Bearbejdelse. I de udførlige Prolegomena (S. I—XCV) har han resumeret Resultaterne af disse Studier (I de codicibus, II de paraphrasibus, III de imitatoribus, IV de arte metrica; V indeholder en Oversigt over nyere Behandlinger af Babrios, bl. a. en velbegrundet Afvisning af Rutherfords Atheteser og nogle uudgivne Notitser af Bergk, VI behandler kort de andre versificerede Fabler, som Bindet indeholder), og ved hver Fabel er de sproglige og reale Paralleler samlede, ligesom udførlige Indices (S. 297—433), deriblandt navnlig S. 312—415 sermo Babrianus, letter Benyttelsen i forskjellige Retninger. De første 123 Fablers Text beror næsten udelukkende paa den codex Athous, som var en af de faa