Denominative verber. Af Kr. Sandfeld Jensen. Vil man undersøge, hvilke betydninger et af et substantiv afledet verbum kan faa, viser der sig strax en mængde muligheder. Grundbetydningen, at en virksomhed finder sted med hensyn til den ting, af hvis navn verbet er afledet, kan specificeres paa mange forskellige maader, dels saaledes, at verbet kun faar én af de mulige betydninger, dels saaledes, at det paa en gang indeholder flere (sml. f. ex. da. ħarke i Videnskabernes Selskabs ordbog). Et forsøg paa at indordne de forskellige betydninger under bestemte kategorier er gjort af v. Paucker i KZ XXVI 294 ff. i en afhandling om de latinske denominativer paa -α7 0. Trods hans yderst filosofiske fremgangsmaade og mange rigtige og gode bemærkninger forekommer det mig dog, at forsøget ikke er lykkedes helt. En anden adskilligt mindre filosofisk inddeling findes i Kr. Mikkelsens danske grammatik s. 119. Ogsaa her kan man indvende et og andet. Navnlig er det vist meget usikkert, om et denominativt verbum kan betyde «at foretage en handling, som foregaar paa den tid, navneordet angiver»; der anføres som exempel kun /øste, der dog vel er afledet af høst i betydningen «indsamling af afgrøden»; ty. /erbsten betyder «Traubenlese halten» i de egne, hvor /erbst betyder « Traubenlese»; gr. ϑερίζω betyder «høste» afledet af ϑέρος høst, men «tilbringe sommeren» afledet af ϑέρος sommer. Det er imidlertid ikke min hensigt at komme ind paa dette spørsmaal i sin helhed, men kun at knytte nogle bemærkninger til et par af de klasser, der opstilles af sidst- Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. VII. 8