Denominative verber. 119 Blod: lat. sanguinare > fr. saigner aarelade; engli. blood, bleed. Kød: ty. aasen (v. s. af abaasen) i garversproget: skrabe kød af huderne; engl. flesh. Harpix: fr. résiner, ty. harzen. Slim: ty. schleimen (ogsaa intr.), lat. muccare > fr. moucher (derimod exmuccare paa en pompejansk vægindskrift); gr. μύσσω hos grammatikerne — del alm. ἀπομύσσω; da. snyde hører vel ogsaa herhen. Is: da. ise (en dam) engl. ice i sømandssproget ds., ellers: dække med is. Skum: da. summe, fr. écumer. Fløde: da. dial. fløde (mælken), ty. rahmen, engl. fleet. Honning: gr. βλίττω (af μέλι, v. 5. af ἀποβλίττω), at. mellare (hører kun herhen, hvis det er transitivt). Fisk: fr. pêcher un étang fiske en dam tom; derimod f. ex. litau. ἔξοχα iszžvejů'ti. Folk: lat. populari (v. s. af depopulari), egl. affolke; synes at være den rimeligste etymologi til dette ord som foreslaaet af Peter i Rhein. Mus. IIl 369 note. Prop: it. turare proppe angives i Michaelis’ ty.-it. ordbog at kunne betyde «entkorken» v. 5. af sturare, af tura. At dette ord egenlig er postverbalt, hindrer ikke, at det nu kan føles som stamord; sml. spoliare. Støv: engl. dust afstøve. Rod: ofr. ragier (raier) radicare; bulg. koreniă. Knebel: da. kneble (hør). Denne liste vil uden tvivl kunne kompletteres betydeligt. Der kan tilføjes udtryk som da. dial. knolde jorden; muge, ty. misten (v. s. af ausmisten), lat. stercorare (v. s. af exstercorare); fr. chaumer la terre rense jorden for stubber; endvidere forekommer der et latinsk /inguatus berøvet tungen, og det hedder retare flumen rense en flod for retæ; redimiculat ἀναλύει δέσματα anføres af v. Paucker 283, fra hvem forøvrigt enkelte af de tidligere nævnte latinske exempler er hentede. Ordbøgerne er med hensyn til saadanne ord endnu mindre fuldstændige end ellers; særlig gives der ofte ingen oplysning om, hvorvidt et verbum af denne art er transitivt -eller ikke; er det omtalte lat. mellare ikke transitivt, hører