122 G. Selchau: lio in cur mutatum. sed praeterea in oppositione binorum membrorum caelum semper — mare et terra non semper, indutias et caerimonias nonnumquam — ferias numquam, mel capiunt — lacte non capiat offendunt uerba et pulvis ventus et fumus non semper sine diuisione dicta, ne δέ alterum commemorem praue collocatum. scribendum: nam cur caelum... et puluis (semper), ventus et fumus non semper, cur.. .appellaueriní (ita plerique 0044.). .. ΟὟ... capiant... non capiat, quaeri inquam ista omnja cet. puluis etiam a Charisio p. 32, 3 aliisque inter singularia tantum numeratur. Scribebam Hauniae sarcinis collectis Idib. Oct. Bemærkninger til Herodot. Af G. Selehau. VIII 144: ἀτὰρ αἰσχρῶς γε οἴκατε ἐξεπιστάμενοι τὸ ᾿4ϑηγαίων φρόνημα ἀρρωδῆσαι, ὅτι... Alle Fortolkere ere enige om at forbinde αἰσχρῶς med ἀρρωδῆσαι og opfatte Participiet som en Motivering af den i αἰσχρῶς liggende Bebrejdelse, saa at der maa oversættes: Men eders Frygt synes at komme eder til Skamme, da I kende Athenæernes Sind, at nemlig... Men dette kan umuligt være rigtigt. Thi for ikke at tale om det urimelige i at indlede en haard Bebrejdelse med det vage Ord «synes» — en Vanskelighed, som den nyeste Kommentator Dr. Hude har følt og søger at forklare ved at bemærke, at dette Ord mildner lidt paa den haarde Bebrejdelse — viser hele Kapitlets Sammenhæng, at Stedet maa opfattes anderledes. Athenæernes Svar gaar netop ud paa at bibringe Lakedæmonierne den Opfattelse af deres Sindelag, at de ikke under nogetsomhelst Vilkaar vil gaa ind paa en Overenskomst med Perserne. Der kan da ikke begyndes med at forudsætte, at de ved god Besked herom. Og i Midten af Kapitlet hedder det da ogsaa: «og det skal I vide, hvis I ikke vidste det i Forvejen, at osv.», hvor der altsaa bestemt forudsættes den Mulighed, at Lakedæmonierne ikke vidste Besked (og her benyttes akkurat det samme Ord ἐπιστάμενοι; thi Sammensætningen ἐξεπίσταμαι bruges ganske i Flæng med det enkelte Verbum). — Den rigtige Mening kommer frem ved at