Bemærkninger til Herodot. 123 forbinde αἰσχοῶς med ἐξεπιστάμενοι; ligesom man kan sige καλῶς ἐξεπίσταμαι, kan man modsat sige αἰσχρῶς om at vide daarlig Besked. Oversættelsen bliver da: «Men naar I have næret Frygt, synes I kun daarligt at kende Athenæernes Sind, at nemlig...» Nu bliver der god Sammenhæng i hele Kapitlet, og Ordet «synes», som før dannede en uovervindelig Vanskeligühed, er nu ganske paa sin Plads til at mildne den Ubehagelighed, der altid ligger i at faa at høre, at man ikke ved rigtig Besked. Og den bedste Støtte for denne Opfattelse er Herodot selv, som med tydeligt Henblik til dette Sted og delvis Gentagelse af de samme Ord lidt længer fremme i sin Fortælling lader Athenæerne under en Forhandling i Sparta sige til Lakedæmonierne (IX 7): «Før kom I i den største Frygt for, at vi skulde slutte Overenskomst med Perserne, men efter at I have lært vort Sindelag bestemt at kende, at vi nemlig aldrig ville forraade Hellas osv.» Vi have her ganske den samme Tanke: Lakedæmoniernes Frygt var begrundet i et ufuldstændigt Kendskab til Athenæernes Sind. VIII 11; IX 103: ἑἕτεραλκής. Den Usikkerhed om dette Ord, som allerede viser sig i de gamle Lexika (Suidas osv.) burde ikke have forplantet sig til de nyere, af hvilke baade Pape og Passow forklare Stedet i 9de Bog om en Kamp, hvor Styrken afgjort er paa den ene Side, medens ἑτεραλκέως ἀγωνίζεσϑαι i Sde Bog skal betyde: at kæmpe med uafgjort Held. Det er klart, at Herodot ikke kan have brugt samme Ord i stik modsatte Betydninger. Fra Homer staar det nu fast, at Betydningen er den første; saaledes Od. 22, 236: ἦ ῥα, καὶ οὔπω πάγχυ δίδου ἑτεραλκέα νίκην, en afgjort Sejr. Og denne Betydning passer netop paa begge Stederne hos Herodot. Stedet i 9de Bog behøver jeg ikke at gaa ind paa, da man her synes enig om denne Betydning. Men ogsaa i 8de Bog kræver Meningen det samme. Det er den første af Søkampene ved Artemision, der her er Tale om. Naar det da hedder, at i denne Kamp erobrede Hellenerne 30 af Barbarernes Skibe, medens der ikke berettes et Ord om, at de ogsaa skulde have mistet nogle Skibe selv, er det jo dog klart, at om en saadan Kamp kunde der med fuld Ret siges, at Overmagten eller Overlegenheden afgjort var paa den ene Side. Og at Herodot selv virkelig har ment det saaledes. bekræftes afgørende ved, at han i Omtalen af den anden artemisiske Søkamp siger: I denne Kamp bleve begge Parter jevnbyrdige, παραπλήσιοι ἀλλήλοισιν ἐγένοντο (cap. 16). I Forfatterens Tanke er Udfaldet af denne sidste Kamp forskelligt