138 Finnur Jónsson: Anm. af böjelig til at antage Rydbergs tolkning som «a secondary meaning, a probable quite allowable play on words», kommer han til at modsige sig selv og gör sig til Rydbergs medskyldige; når han i forbindelse hermed minder om, at det af Rydberg lavede gaufugr, der slet ikke eksisterer i sproget, og gofugr i cod. regius måtte bægge være skrevne med au (!), er dette en bemærkning, forf. for sin egen skyld hellere skulde have udeladt. I det næste afsnit fremstiller så forf. sin egen teori, der går ud på, at digtet, som antydet, overhovedet intet Odins- eller gudekvad er, men et Sigurdskvyad; det skal være et ældre paralleldigt til det meget unge Grípisspá, idet taleren skal være Grípir, den, der modtager rådene, Sigurd. Dette er et ret overraskende resultat, hvis sandsynlighed naturligvis beror på de fremførte argumenters styrke. Forf. mener, at de råd, der gives, ikke tyder på den höjeste visdomsgud som rådgiver; de skal være af en anden karakter end f, ex. de i Hávamál I. Dette kan ikke erkendes for rigtigt; forskellen, hvis der er en sådan, kan fuldt forklares deraf. at situationen er forskellig og den, som rådene gives, en helt anden end den, som forudsættes i Háv. I. Dette har forf. ikke taget i betragtning. Derefter søger forf., vers for vers, at påvise, at rådene i Loddf. tager sigte på Sigurds fremtid og de fremtidige episoder i hans liy. Hvis dette kunde göres sandsynligt med nogenlunde evidens, vilde forf. måske kunne få nogle tilhængere. Men sammenstillingen brister. Blot et råd som deti v. 115: «Forlok aldrig en anden mands kvinde til at blive din veninde» kan intet have med Sigurd at göre, ti han lokkede aldrig nogen gift kone til at blive sin mand utro. Det, at SigurdiGunnars skikkelse red gennem vaverluen og bejlede til den ugifte Brynhild, kan intet have med dette råd at göre, og traditionen melder intet om, at Sigurd senere har gjort forsøg på at lokke Brynhild; sit tidligere forhold havde han helt glemt på grund af glemselsdrikken. Rådet er derfor umotiveret, og forf.s forklaring tvungen. Det samme er tilfældet med flere. andre. Vi kan i dem ikke finde nogen som helst hentydning til Sigurd og hans fremtid’; således f. ex. absolut ikke i det første vers («du skal ikke stå op om natten, medmindre du er på spejderfærd eller du skal ud for at forrette din nødtörft» —; jeg har ikke herom udtalt, at dette råd ikke var alvorlig ment, men det har ikke desto mindre noget spøgende ved sig). Således kan det ikke erkendes, at det nødvendige bevis for forf.s teori er ført. Hele digtet har desuden en så almindelig karakter, at det ikke er underligt, at enkelte af rådene kunde passe på Sigurd. Sigrdrífas råd (i Sigrdrífumál) er af en ganske anden og speciel art end Loddfáfnismáls. ! At þjdfar i v. 131 skulde betyde (Sigurds) mordere, er i virkeligheden aldeles utænkeligt. Ordet kan kun betyde «tyve» i den almindelige forstand. A E A