Torp og Falk, Dansk-norskens lydhistorie. 145 kun det Öjemed at illustrere Bogens egentlige Æmne, «Dansk-Norsken». Men da det norske Skriftsprog i sin Kærne er dansk, bliver Bogen tillige en fortrinlig Håndbog i Danskens Lydhistorie (dog med knap Behandling eller endogså fuldstændig Udeladelse af enkelte Punkter, som fra specielt dansk Standpunkt måtte tiltrække sig större Opmærksomhed, f. Eks. Læren om Stødet), og Forfatternes Undersøgelse kommer til for den störste Halvdels Vedkommende at bevæge sig på ren dansk Grund. Herved kommer der en ny Vanskelighed til de overmåde mange Vanskeligheder, som allerede iforvejen er knyttede til Ærumnet. Det er nemlig vanskeligt for de norske Forfattere at være tilstrækkelig nöjagtigt underrettede om, hvorledes man taler i Danmark nutildags. Bogen indeholder derfor også talrige Fejl i sine Angivelser om speciel dansk Udtale. I nogle Tilfælde angiver Forfatterne en ældre Udtale, som ikke bruges mere; S. 151 og andetsteds læres, at ον udtales med ἃ; det udtales nu altid med o, hvad der står i Forbindelse med, at Ordet ikke længer eksisterer i Talesproget (som bruger Bunke, Flok ο. 5. v.; Ordet ophobe er fuldtud brugeligt i Talesproget, men af literær Støbning). I andre Tilfælde er Forfatternes Angivelse simpelthen urigtig, f. Eks. Frygt med y S. 157, Fødsel med ὃ S. 162, eller Meddelelsen S. 202: «feig er höjtysk; i Betydningen «viet til Døden» skriver Danskerne nu Ordet fei»; denne Betydning har Ordet slet ikke i Dansk; Sandheden er, at Ordet tidligere udtaltes feig (med åbent g), men at det nu af nogle skrives fej (men ikke fei) og udtales på tilsvarende Måde. S. 185 siges, at dd og gg i senere Dansk «gennem Forenkling blive Spiranter» ; i Virkeligheden er dd altid og gg aldrig spirantisk, bægge Dele uden Hensyn til, om den foregående Vokal er lang eller kort. Mangelen på Kendskab til Enkelthederne i dansk Udtale har S. 222 ført til en ukorrekt historisk Bemærkning; Skrivemåden Sky «Saft af Kød» (fr. jus) har ikke sin Forklaring i den norske Udtale af sÆį foran Fortungevokaler («omvendt Skrivemåde»), thi i Danmark udtales Ordet virkelig med 510; s/e er traditionel Gengivelse af et fremmed καὶ (sml..S/ose, hos Holberg Choser, Hexerie eller Blind Allarm 4 Akt 2 Scene; Skak, nu undertiden udtalt Sjak ved den samme Forbedring af Udtalen, som har ført til Drosje istedenfor Droske). Jeg anser det for urigtigt at rette nogen Bebrejdelse mod Forfatterne for disse Unöjagtigheder, men benytter Lejligheden til at göre opmærksom på, at et af de mest påtrængende Desiderata med Hensyn til dansk Sprogforskning er en dansk Udtaleordbog; som Tingene nu står, kan f. Eks. det danske Materiale med Hensyn til Betoningen (navnlig Stødet) af en Udlænding kun overskues efter et langt Arbejde med at samle og ordne, som kun den, der aldeles specielt beskæftiger sig med dette Æmne, vil kunne overkomme; og på samme Måde som Udlændige vil den kommende danske Generation komme til at stå Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. VII. 10