148 H. Pedersen: Anm. af Bennike og Kristensen, Folkemål. benyttet i det Omfang, som den trods sine Særheder fuldtud fortjener). Jeg skal slutte med at anbefale Torps og Falks Bog til alle, som interesserer sig for dansk Sproghistorie. København, d. 14. November 1898. Holger Pedersen. Valdemar Bennike og Marius Kristensen, Kort over de danske folkemål med forklaringer. 1. hæfte. København 1898, Schubothe. 4°, 24 Sider og 8 Kort. Det foreliggende Hefte er Begyndelsen til et Værk, som ventes at ville udkomme i ti Hefter med et Hefte om Året på Störrelse som det første. I en Indledning giver Forfatterne en kort Oversigt over den danske Dialektforsknings Historie. udvikler Planen for deres Kortlægning af alle de danske Måls Ejendommeligheder, meddeler en Oversigt over Lydsystemet i ældre Dansk og gör Rede for deres fonetiske System. Planen for Værket kan bedst anskueliggöres ved en Beskrivelse af de foreliggende 8 Kort (som jeg efter Evne har kontrolleret uden at kunne opdage nogen urigtig Angivelse). Disse 8 Kort beskæftiger sig alle med a-Lyden (oldn. kort a); hvert Kort behandler i Regelen kun et enkelt Punkt. Således fremstiller Kort 2 Behandlingen af a foran znd, der i de forskellige Egne bliver til langt a, langt à, langt o, uo 0. 8. v.3 -hele Området for hver enkelt af disse Udtalemâåder er belagt med en bestemt Farve; i Hjörnet af hvert Kort findes en Liste over Farvernes Betydning. Farverne er valgte med så stor Omsigt, at Kortene er overordentlig lette at opfatte med ét Blik. Kort 8 og Kort 1 er Eksempler på, hvorledes Forfatterne i enkelte Tilfælde forener et Par nöje sammenhørende Fænomener på et Kort. Kort 1 fremstiller Behandlingen af Rigsmålets lange a, der i störste Delen af Nörrejylland bliver til langt å eller deraf fremgåede Lyd, medens man i Sønderjylland og på Øerne finder forskellige Slags a-Lyd; alt dette er betegnet ved Farver. I en Del af &-Om rådet er imidlertid a-Lyden bevaret som a foran ældre dansk Æ og p (i Ord som f¢tabe, age); dette gælder navnlig Vendsyssel, Bjærge Herred og nogle Sogne nord for Haderslev Fjord; dette er betegnet med en takket Grænselinje, hvis Takker vender ind mod det Område, som har å i tabe, age; Linjen falder efter det antydede i en Del af sin Udstrækning sammen med Nörrejyllands Grænser mod Sønderjylland og Øerne, medens den på andre Punkter gennemskærer det nörrejyske Område. Det rene Z eri r