174 H. Rafn: Anm. af mærker i Oldtidens Kulturlande, vil glæde sig over, at Professor Ussing har gjort sin Afhandling om dette Emne tilgængelig for et større Publicum i den noget omarbejdede Oversættelse. Professoren gør sig nemlig til Talsmand for den Anskuelse, at Vitruvs Skrift ikke, som det selv angiver, er forfattet paa Kejser Augustus's Tid af en kyndig Architekt, men er et Arbejde fra en langt senere Tid af en Mand uden Indsigt i Architekturen. Det er en Anskuelse, der vel allerede 1856 er fremkommet i Untersuchungen über das Zeitalter des römischen Kriegsbaumeisters Marcus Vitruvius Pollio von C. F. Δ. Schultz, Geheimen Ober-Regierungs-Rath, herausgegeben von Otto Schultz, Ingenieur- Lieutenant, men som endnu ikke er blevet paaagtet. Derfor er det en stor Fortjeneste af Professor Ussing, at han har taget denne Opfattelse, som han for en stor Del har fulgt i sin akademiske Undervisning, frem til fornyet Behandling, især da det synes, at mange af de fremsatte Grunde have en overbevisende Kraft; og et Spørgsmaal af stor Vigtighed er det ubetinget, om denne Forfatter, hvem man endnu stadig søger til som Kilde, er en virkelig Autoritet paa Architekturens Omraade, eller hans Skrift væsentlig har Betydning paa Grund af dets talrige Benyttelser af tabte Oldtidsskrifter. Ligeledes kan det naturligvis være skæbnesvangert for den historiske Opfattelse af det latinske Sprog, hvis man med Urette gaar ud fra, at man i dette Skrift har et Exempel paa Vulgærlatin i Augustus’s Tidsalder. Professor Ussing har først fremdraget en hel Del interessante sproglige Fænomener, der staa i Strid med den augustæiske Tids almindelige Sprogbrug. Det ser ud, som om der her var en Vej til en nøjere Bestemmelse af Forfatterens virkelige Levetid. Endnu vægtigere ere de mange Indvendiger mod den almindelige Opfattelse, der ere hentede fra de historiske Forhold og de techniske Lærdomme. Det maa dog f. Ex. være enhver paafaldende, at en architektonisk Forfatter paa en Tid, da August gjør Rom fra en Murstensby til en Marmorby, ikke omtaler en eneste af hans eller Agrippas Byggeforetagender (den palatinske Apollos Tempel, Pantheon) der vare opførte paa den Tid, han efter sine egne Ord skrev sit Værk. Og naar paa den Tid porticus Metelli efter en Ombygning havde faaet Navnet porticus Octavia efter Augustus’s Søster Octavia, er det mærkeligt, at Vitruv bruger det gamle Navn, især, kunde man tilføje, da Vitruvius selv I 2 Slutn. paastaar, at denne Dame var hans Beskytterinde. At de Templer i Rom, Vitruv omtaler, alle ere fra Republikens Tid, indeholder et Fingerpeg om, hvem der paa dette Omraade har været Vitruvs Kilde. Han nævner ham selv mellem os ubekjendte (maaske opdigtede) Forgængere, nemlig Terentius Varro. Mærkeligt er det ogsaa, at en romersk Architekt ikke med et Ord omtaler Bue- og Hvælvingskonstruktionen, ligesom ogsaa, at han lader Skuespillerne i det græske Theater optræde ovenpaa.