Ussing, Betragtninger over Vitruvius. 175 det 11 Fod høje προσκήνιον. Professor Ussing antager — vidtløftigere udviklet i Scenica i det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1897 —, at Vitruvs Kilde, Varro, har taget Ordet i den tidligere Betydning, Bagvæggens Dekoration, medens Vitruv har taget det i den senere Betydning Skueplads. Naar Vitruvius anfører en Masse os ubekjendte græske Navne paa Folk. der skal have været hans Kilder, er det jo umuligt at paavise, at det kun er Humbug; men man maa give Professoren Ret i, at det er sandsynligt, man undres i hvert Fald ved at se Epikurs Ven Metrodoros som Autoritet i Spørgsmaal om Vandløb, og naar V. ved Siden af denne nævner Aristides, er der en Mulighed for, at det er den bekjendte Rhetor fra det 2det Aarhundrede, han er kommen til at nævne. Den største Mislighed af de mange anførte, som her ikke alle skulle opregnes, er, at V. paastaar, at et Tempel skal lægges saaledes, at Indgangen vender mod Vest. Naar man husker, at man i d. 4de Aarh. begynder at orientere den kristne Kirke saaledes, har man maaske her, mener Professor Ussing med Rette, en Mulighed til Bestemmelse af Forfatterens virkelige Tid. Naar Plinius nævner en Forfatter Vitruvius som sin Kilde, gjør Professor Ussing i en lang Række Exempler det sandsynligt, at det ikke kan være det foreliggende Skrifts Forfatter, men at baade denne og Plinius have haft en fælles Kilde. Det viser sig nemlig for det meste, at Plinius’s Fremstilling er kortfattet og forstaaelig, medens Vitruvs er vidtløftig og paa mange Punkter misforstaaet. I Vitruvs 10de Bog er der en mærkværdig Overensstemmelse med Athenæus περὶ μηχανημάτων. Denne Forfatter sætter man nu i Almindelighed i det 2det ell. 3die Aarh. e. Chr. Professor Ussing søger med Held at godtgjøre, at V. har oversat ham. Et Sted har Athenæus: Τῆς δὲ χελώνης τῆς τὸν κριὸν φερούσης ἡ ἐργασία ἣν ý αὐτὴ μικρῆς τε καὶ μεγάλης. Vitruv har: testudinis arietariœ comparatio eadem ratione perficiebatur, hvor eadem ratione ikke har noget at gaa tilbage paa. Det ser ganske ud som jasket Oversættelse. Det samme synes ogsaa at være Tilfældet, hvor Ath. ved at tale om en χριοδόχη siger: ἐβύρσουν δὲ καὶ ταύτην ὁμοίως τοῖς πύργοις, og Vit. har: tegebatur autem is coriis crudis quemadmodum turris; altsaa tror han, at det er aries, der er dækket med Huder. De her fremdragne Udviklinger ere kun faa blandt de mange, hvori Professor Ussing gjør det sandsynligt, at vi i Vitruv have en Forfatter fra en sen Tid, der har antaget en langt tidligere Fagmands Navn, ligesom det sene Skrift de re coqvinaria bærer Navn efter Apicius, en Gourmand fra Tiberius’s Tid, H. Rafn.