176 Poul Heegaard: Anm. af Claudii Ptolemaei opera quae exstant omnia. Vol. I. Syntaxis mathematica. Ed. J. ZL. Heiberg. Pars I: libri I—VI. Leipzig 1898, Teubner. VI-|-546 pp. Den foreliggende Udgave af første Halvdel af Ptolemæus’ «Almagest» er Led i Teubners Bibliotheca scriptorum Graecorum et Romanorum, udstyret paa sædvanlig Maade og Side for Side forsynet med kritisk Apparat. Da Redaktionen af Tidsskriftet tilbød mig at overtage Anmeldelsen af denne Udgave, følte jeg mig paa den ene Side stærkt fristet til at modtage Tilbudet, fordi Opgaven interesserede mig, men paa den anden Side nærede jeg som Ikke-Filolog naturlige Betænkeligheder. Ved nærmere Undersøgelse kom jeg dog til den Anskuelse, at det Indtryk, jeg fra mit ensidige, matematiske Standpunkt kunde naa, kunde give et væsentligt Bidrag til en Vurdering. ©- Allerede ved Professor Heibergs Udgaver af de græske Matematikere gav selve den regelmæssige og lovbundne Form, i hvilken Oldtidens Matematikere fremstillede deres Stof, et fortrinligt Vurderingsmiddel; de mange matematiske Tabeller, der findes hos Ptolemæus, give et Middel af lignende Art — vel ovenikøbet af endnu større Vægt. En Undersøgelse af disse Tabeller vil derfor kunne give Bidrag til Bedømmelse baade af Manuskripternes Paalidelighed og af Udgiverens Brug af dem. Fremkomsten af en paalidelig Udgave af Almagest maa siges at afhjælpe en virkelig Trang. Baselerudgaven fra 1538 støtter sig kun paa eet Haandskrift, der ovenikøbet ikke er godt. Hidđdtil har derfor Halmas Udgave! været betragtet som den bedste; den hviler blandt andet paa de samme to gode Haandskrifter, der δῇ Heiberg betegnes ved A og C. Lad os for at sammenligne Halmas og Heibergs Udgaver betragte den Tabel over Solens Deklination paa de forskellige Steder af Ekliptika, som findes i 1ste Bog, Kap. 12; her vil da Forskellen mellem de Principper, der have været ledende for de to Udgaver, træde tydeligt frem. Man bliver snart klar over, at i Sekundkolonnen vrimler der med afvigende Angivelser; ser man nu efter i. Halmas Liste over Varianter (p. 495), vil man til sin store Forbavselse opdage, at (paa een ganske uvæsentlig Undtagelse nær) ere alle Manuskripter i den smukkeste Overensstemmelse indbyrdes og — med Heiberg, bvorimod Halmas egne Tal ingen Steder findes. Listen over Varianter er ovenikøbet kun angivet for første Halvdel af Tabellen; saa opgiver Halma ganske Ævret med følgende Hjærtesuk: Le reste de cette table dans toutes les autres colonnes des Manuscrits est aussi fautif que : Paa det store kongelige Bibliothek findes en Udgave af Halma fra 1816 med Oversættelse til Fransk og med astronomiske Noter af Delambre. Baselerudgaven findes paa Universitetsbiblioteket.