188 A. B. Drachmann: Anm. af Pyth. 4, 118 fulgt Madvigs Rettelse ἱκνοῦμαι eller ἱκάνω (for ἱκόμαν, ibid. S. 187) i Stedet for at gøre où δξείναν ἱκόμαν til οὐ μὰν ξεῖνος inw, vel ogsaa 281 skrevet ΖΔαμόφιλον i Stedet for Ζαμοφίλου (ibid.). Af Trykfejl har jeg bemærket 2: Pind, Pyth. 4, 193 i Noten: Thuk. V 32 for VI 32 og Bacch. 2, 128: χατέκτανεν fOr κατέκτανον. Odense i Febr. 1899. P. Petersen. Bacchylidis carmina cum fragmentis edidit Fr. Blass. Leipzig 1898, Teubner. (Bibl. Teubn.) - LXV -+200 3S. I den omfangsrige Fortale behandler Udgiveren Haandskriftet, anstiller en Række Betragtninger over Bacchylides’s digteriske Eiendommelighed, gjør Rede for hans Metrik, giver Indledninger til hvert enkelt Digt og endelig en Litteraturfortegnelse. — Forud for Texten gaar metriske Schemaer til alle Oderne. Texten selv er indrettet saaledes, at man paa venstre Side har en Omskrivning af Papyrusens Text i sædvanlig Minuskel, med nøiagtig Angivelse af alle Læsetegn, Huller og tvivlsomme Bogstaver, og forneden et lille Apparat med Bemærkninger om tvivlsomme Læsninger, Korrekturer o. 1. Paa høire Side staar den egentlige Text med Apparat (Conjecturer, oplysende Bemærkninger o. 1.}). Dēêtte er sikkert overfor en Papyrus som denne den eneste praktiske Maade; den er ogsaa allerede fulgt i Kenyons Udgave. BI. a. har den den Fordel, at de kjedelige [] 0. a. kritiske Tegn, der forstyrrer Læsningen. kan indskrænkes betydeligt; kun ved virkelig usikre Udfyldninger anvender Blass dem. Udgaven overgaar i praktisk Brugbarhed alt hvad jeg kjender af den Art. Siden jeg er ved det praktiske, maa jeg dog udtale min Forundring over at en Mand som Blass, fordi han mente at burde forene Kenyons VII og VIII til eet Digt, tillige har ment at burde numerere alle de følgende Digte om. Det er næsten ubegribeligt, at det ikke falder en Udgiver ind, at det er en ganske ligegyldig Ting om et enkelt Digt har to Numre (VII/VIII), men at det er utaaleligt at 11 Digte har dobbelt Nummerering. Man maa haabe at denne Feil maa blive rettet i en ny Udgave. I videnskabelig Henseende betegner Udgaven især paa to Hovedpunkter et stort Fremskridt overfor Kenyons i og for sig fortræffelige editio princeps. Det er lykkedes Blass at komme langt videre med Indordningen af de løse Stumper, saa at der nu kun er 13 tilbage imod Kenyons 40. Herved har det manglende