Bacchylides, ed. Blass. 189 paa flere Steder kunnet udfyldes med større Sikkerhed; de nye Kombinationer er især kommet I, IV, VIII (Kn.) og IX tilgode. Alt i alt er det maaske ikke saa store Ting, der er opnaaet ad denne Vei; men det er altid meget at vide, at vi nu er nær ved Grænsen for det Opnaaelige. Af endnu større Betydning er Blass’s Behandling af Bacchylides’s Metrik. Hvad her er givet rækker langt videre end Bacchylides; det er afgjørende for Behandlingen af den største og vigtigste Gruppe af Pindars Oder, og dets Følger for vor Opfattelse af den græske Lyriks Verseformer kan endnu ikke oversees. Af Hensyn til Sagens Betydning skal jeg her give en kort Oversigt over hvad det dreier sig om. En hos Pindar og Bacchylides overordentlig almindelig metrisk Forbindelse er denne: — W S πὶ Y S m — m , Den opfattes siden Boeckhs Tid som en Sammensætning af tre Daktyler (deraf den sidste regelmæssig Spondee) og en Epitrit; og det Versemaal, hvori den er eneraadende, kaldes derefter det daktyloepitritiske. Nu viser det sig imidlertid, at man paa flere Steder hos Bacchylides, hvor man skulde vente Epitriten — — — —, finder Choriamben — — — — ; og omvendt, hvor man i det daktyliske Led skulde vente Stavelseforbindelsen — — — —, finder — — — — ; uden at Texten paa disse Steder ellers giver Anled- ning til Mistanke. Indrømmer man nu at disse Responsioner er tilladelige, saa nødes man til at opfatte Forbindelsen 1 som bestaaende af Choriambe, Ionicus og Epitrit (som antydet ved de lodrette Streger), altsaa til at maale den dipodisk, og man kommer derved ialtfald til en vis Grad i Harmoni med de Gamles Opfattelse. — At Forholdet maatte være dette, har Blass forlængst hævdet (N. Jhbb. 1886), og hans lidet paaagtede Theori har nu faaet en glimrende Bekræftelse. O. Schroeder, der omtrent samtidig med Blass fremsatte den samme Opfattelse af de uregelmæssige Responsioner hos Bacchylides, har tillige prøvet Theorien paa Pindars Oder og fundet den bekræftet paa en Række Steder, hvor den rigtige Overlevering var bleven tilsløret ved Rettelser, der efter den tidligere Opfattelse maatte ansees for nødvendige, men nu er overflødige. — Det hele Forhold giver Anledning til atter at indskjærpe, hvad jeg andetsteds engang i Forbigaaende har bemærket: at det er methodisk urigtigt at foretage Ændđdringer i Overleveringen (til hvilken, som bekjendt, v ἐφελκ., Blision o, 1. ikke hører) af metriske Grunde alene. Blass sely kunde i de Digte, der ikke berøres af hans Theori (fx. i det metrisk vanskelige XVII) have været endnu forsigtigere i saa Henseende.