Strøbemærkninger. 3 lighed har følgende vers af Terents (Heaut. 4, 1, 30 — 630): Melius pejus, prosit obsit, nil videni nisi quod lubet. Ikke sjeldent er det som bekjendt, at der på græsk og latin sættes et negativt pronomen i apposition til et foregående positivt ord, som når Herodot skriver (9, 40): Δύο ἡμέρας διέτριψαν, οὐδέτεροι βουλόμενοι μάχης ἄρξαι, d. 6. ἀμφότεροι οὐ βουλόμενοι, og med forandret ordstilling og det positive led underforstået (1, 76): Πεσόντων ἀμφοτέρων πολλῶν τέλος οὐδέτεροι νικήσαντες διέστησαν. eller Thukydid (7, 38): Πειράσαντες ἀλλήλων καὶ οὐδέτερο! δυνάμενοι ἄξιόν τι λόγου παραλαβεῖν... διεκρίϑησαν, (jfr. 2, 53, 4), eller Xenophon (Hell. 4, 4, 12): Τὸ ἐγχειρισϑῆναι αὐτοῖς πολεμίων πλῆϑος πεφοβημένον . . . ἐπὶ τὸ μάχεσϑαι οὐδένα τοεπόμενον, εἰς δὲ τὸ ἀπόλλυσϑαι πάντας πάντα ὑπηρετοῦντας, πῶς οὖκ ἄν τις ϑεῖον ἡγήσαιτο;, hvor οὐδένα Og πάντας ganske broderligt slutte sig som apposition til samme πλῆϑος, ligesom ἕκαστοι Og οὐδείς 1 følgende sted hos Demosthenes (9, 33): Taŭ ὁρῶντες οἱ Ἕλληνες ἀνέχονται... .. εὐχόμενοι μὲν μὴ ual ἑαυτοὺς ἕκαστοι γενέσϑαι, κωλύειν δ᾽ οὐδεὶς ἐπιχειρῶν. Jfr. Xen. Hell. 7, 5, 27: νενικηκέναι φάσκοντες ἑκάτεροι οὔτε χώρᾳ οὔτε πόλει οὔτε ἀρχῇ οὐδέτεροι οὐδὲν πλέον ἔχοντες ἐφάνησαν ἢ πρὶν τὴν μάχην γενέσϑαι, hvor οὐδέτεροι er helt overflødigt. ΝΟρΟΙ ejendommeligt har følgende sted af Platons Phileb. p. 19 B formedelst den (nødvendigt) tilföjede partitive genitiv: Mi ðvγάμενοι τοῦτο... δρᾶν... οὐδεὶς εἷς οὐδὲν οὐδενὸς ἂν ἡμῶν οὐδέποτε γένοιτο ἄξιος, Og på en anden måde Dem. 22, 60: Εἰσέπραξε Λεπτίνην τριάκοντα δραχμὰς καὶ Θεόξενον δραχμὰς ἑβδομήκοντα... σχεδὸν δὲ πάντας οὃς εἰσέπραξε. .. οὐκ οἶδ᾽ εἴ τινα ὑπὲρ μνᾶν ὀφείλοντα, hvor de fremhævede ord jo i betydning ere — οὐδένα. Lignende steder hos latinske forfattere ere Liv. 2, 6, 9: Infestis animis concurrerunt, neuter sui protegendi corporis memor, 34, 44, 4: Tres omnino senatores, neminem curuli honore usum, præœterierunt, 40, 30, 9: Pone castra utrique pabulatum et lignatum ibant, neutri danske sproglære § 184, 3 b Ø, hvor også et sted af Goethe er anført. Når jeg tidligere også havde citeret et sted af George Sand, hvor rien ne fulgte afsluttende efter tre positive led (jfr. af A. de Musset: Plumes, dentelles, rubans, diamants, rien ne fut épargné), må det bemærkes, at ejendommeligheden i stillingen af ne efter rien gjör nogen forandring med hensyn til forbindelsens art. 1*