20 Holger Pedersen: Præsens ved Siden af -ći (ovenfor VII 93) I Tilslutning til Imbert erklærede jeg i mit første Referat Formerne på -di for Konjunktivsformer; Prof. Vilh. Thomsen hævder nu, at Forskellen mellem -di og -i er en rent lydlig Udvikling og ikke har noget med Modus at göre. I hvert enkelt Verbum skulde altså kun en af Delene (-ἐ- eller -d-) kunne optræde; dette er måske den rigtige Opfattelse, men dog ikke uden Vanskelighed: ved Siden af alahadi forekommer írbb-alahħati, ved Siden af pude forekommer putu; Formerne ftleiti og tubeiti ved Siden af tilidi og tubidi opfatter Thomsen som Pluralformer. Måske vil Fremtiden bringe klarere Lys over hele dette Forhold. — Et andet nyt Bidrag til den lykiske Formlære og Lydlære er fremkommet ved Torps Behandling af Infinitivformerne; Torp påviser, at disse undertiden fremviser en ejendommelig Konsonantfordobling: ħArppittane er Infinitiv til Arppitadi, ala-de-yyane er en Infinitiv, der hører til den verbale Afledning aladaħali. Både Torp og Thomsen antager, at Fordoblingen i sådanne Tilfæide står i Forbindelse med Accenten. — Endelig skal jeg omtale. at Torp i Slutningen af sit Arbejde forsøger at tyde forskellige Steder af den store Ksanthos-Stele. Meget af, hvad der her fremføres, er selvfølgelig meget usikre Gætninger. Men dog har jeg det Indtryk, at Meningen i det store og hele ikke kan være aldeles forfejlet af Torp, og jeg har nu mere Tillid end tidligere til, at det måske også en Gang vil dæmre over denne mærkelige Indskrift. Jeg går nu over til at omtale Prof, Vilh. Thomsens Arbejde: Études lyciennes I, Oversigt over det kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1899, 1ste og 2det Hæfte, 77 Sider. Dette Arbejde beskæftiger sig ligesom Torps med Tydningen af Indskrifterne og beriger vor Erkendelse af den lykiske Sprogbygning med talrige nye Erobringer af vidtrækkende Betydning. ‘Thomsen ser fuldstændig bort fra alle Sammenligninger med andre Sprog; på intetsomhelst Punkt har Etymologien øvet Indflydelse på Tydningen. Arbejdet er helt igennem gennemtrængt af en velgörende Skepsis: ikke den Parti-Skepsis, der på Grund af en forudfattet Mening rokker ved vel begrundede Antagelser, men den ægte videnskabelige Skepsis, der anbringer sit Spörgsmålstegn overalt, hvor et Spörgsmålstegn med rette kan anbringes. Medens Torp ikke har betænkt sig på i sin Fremstilling at optage en Mængde Formodninger, som han selv anså for usikre, og derved har gjort sit Arbejde til en temmelig anstrængende Lektyre, har Thomsen med Omhu holdt alt det rent