Mere om Lykisk. 21 usikre ude. Dertil kommer, at Fremstillingen omhyggelig er lagt tilrette for Læserne; ved et Stof som det behandlede kan der let fremkomme noget æske-agtigt: en Indskrift, som man vil benytte til at illustrere et givet grammatisk Fænomen, indeholder ofte et eller flere Ord, som først må forklares ved Henvisning til andre Indskrifter, der atter kan kræve nye Henvisninger, hvorved den ene Æske bliver lagt inden i den anden. Denne nærliggende Ulæmpe har Thomsen fjærnet ved at anvende forskellige Slags Tryk. Bogen er desuden forsynet med et bekvemt Register over Ord og Suffikser og med en Fortegnelse over de talrige Indskrifter, som behandles eller oversættes i Løbet af Fremstillingen. Den, som efter at have orienteret sig med Hensyn til det lykiske Problems nuværende Stilling, selv vil arbejde sig ind i Indskrifterne, bör derfor ubetinget begynde med et omhyggeligt Studium af Thomsens Arbejde og først derefter tage fat på Torps og Imberts Afhandlinger, hvorefter han vil være rustet til at benytte de ældre Fortolkere uden at blive ført ud i et Morads. — Jeg skal i al Korthed berette om nogle af de vigtigste Resultater af Thomsens Undersøgelser. En stor Del af disse Resultater hører til Kapitlet om de lykiske Pronominer. Afhandlingen åbnes med en Række Bemærkninger om det relative Pronomen. Dette hedder, som Torp havde påvist, ἐΐ (sml. mit Referat ovenfor VII 96). Thomsen påviser, at dette Pronomen regelmæssigt står efter Verbet, og at det kun træder foran Verbet under visse bestemte Betingelser, som formuleres S. 8—9. Det står undertiden efter et Substantiv således. at Verbet er’ må tænkes til: kumaza-ti som er Kumaza (Tribusforstander?). Således står det også efter Egennavne: purihimeti-ti prínavate «Purihimeti byggede» (Thomsens Analyse af disse Tilfælde har jeg allerede omtalt ovenfor VII 80); i dette Tilfælde svarer det til en vis Grad til den bestemte Artikel, som i nogle Sprog kan föjes til Egennavne. Reglerne omn det relative Pronomens Inversion bliver på en ejendommelig Måde anvendte på dette Tilfælde. Sætningen ebeiya eravaziya meti prínavate sideriya «dette Gravmæle byggede 85.» (ovenfor VII 79) står egentlig istedenfor *ebeiya eravaziya me prńnavate sideriya-ti, da det relative Pronomens Betydning var bleven halvt glemt i disse Tilfælde, blev det, skönt *“sideriya-ti egentlig dannede en selvstændig Sætning, omstillet, som om det hørte til Verbet præønavate, og som om man kun havde at göre med én Sætning. Hvor besynderligt det fremkomne Udtryk er, vil ses af en ordret Oversættelse: hoc sepulcrum qui (est) aedifi-