Mere om Lykisk. 23 belyst Brugen af det enklitiske Pronomen -ne «ham, dem» (sml, ovenfor VII 96) går Thomsen over til at betragte to suffigerede Elementer -ἰ og -iye, der bl. a. hyppigt optræder efter et me, hvorved man får Formerne mei og meiye, der tilsyneladende er ensbetydende med ze. En Række Omstændigheder kunde forlede til den Anskuelse, at de anførte Former blot var sætningsfonetiske Varianter til me. Men Prof. Thomsen påviser slående, at -ἰ og -iye er suffigerede personlige Pronominer for 3. Sing., -ἰ Lokativ, -iye Dativ (Plur. og Sing.). Påvisningen heraf kaster Lys over en Mængde andre Ting; bl. a. bliver det klart, at Ordet -že (ovenfor VII 95) ikke er et Pronomen, men et Adverbium med Betydningen «her»; ligeledes bliver det klart, at ebeħhi yupa (ovenfor VII 89) ikke er Genitiv, men Lokatiy «i denne Grav». Lokativ af ργπῖπασα «Grav» hedder ργηπαοὶ (sml. lada «Hustru» Dat. /adi). Der opstår altså det Spörgsmål, hvorledes Forskellen mellem prrønavi og zupa skal forklares. På mit eget Ansvar skal jeg formode, at det muligvis på en eller anden Måde drejer sig om en Genusforskel; prræønava er måske masc., yupa fem. I så Fald måtte Zada, som i Dativ hedder /ad1, antages at hedde *lada i Lokativ, og man måtte altså opgive den Anskuelse, som hidtil stiltiende har været almindelig, at Dativ og Lokativ i Substantiverne falder sammen. Ligeledes skal jeg her på mit eget Ansvar indskyde nogle Bemærkninger om |Endelsen -Ai. Denne Endelse har jeg, hvor den optræder i Substantivernes Genitivformer, bragt i Forbindelse med den ievr. Genitivendelse -sjo (ovenfor VII 88). Forskellig fra denne Genitivendelse er muligvis den pronominale Endelse i eħehi, Lokativ (fem.?), og epítehi «deres»; det fortjener at fremhæves, at den ievr. Endelse i bægge disse Tilfælde indeholder et s (sanskr. Lok. fem. tasyām, Gen. Plur. teśām). — Thomsens Undersøgelse har påvist faste Regler for den lykiske Sprogbrug i mange Tilfælde, hvor man tidligere kun öjnede Vilkårlighed og Vaklen. Jeg skal i den Henseende også fremhæve Thomsens Bemærkninger til Formerne for Genitiv og Dativ Plur. (sml. ovenfor VII 91). Formerne på -αἱ (-ei), der af Torp opfattedes både som Dativ og som Genitiv, er ifølge Thomsen kun Genitiv; et Par af de Steder, hvor Torp havde opfattet dem som Dativ, oversættes på en mere tilfredsstillende Måde af Thomsen. Genitivformerne (Plur.) på -s (ovenfor VII 90), der af Torp tillige opfattedes som Dativ, forsvinder i mange Tilfælde ved Prof. Thomsens rigtigere Tolkning; Ordene /Æħbiyehis menne niyesu esedennevi epttehi τῇίορτίαπο (ovenfor VII 93),