26 Holger Pedersen: også gammelt, ældre end de Sprog, Kretschmer stiller det i Modsætning til. Hvorfor skulde man så ikke kalde det «altindogermanisch»? Armenisk er og bliver et Eksempel på, at den stærke Forandring af et indoevropæisk Sprog, som vi i Evropa først møder forholdsvis sent, meget vel i andre Egne kan være indtrådt langt tidligere. Kretschmer henviser derefter til Frygisk, der skal være uendelig meget klarere end Lykisk; tildels er dette vel rigtigt, men for en Del beror dog også Klarheden på, at vi næsten intet forstår af Frygisk og derfor har frie Hænder til alle Slags vilkårlige etymologiske Tydninger, som ikke kan anvendes overfor Lykisk, fordi vi nu én Gang er så uheldige, at vi forstår noget af dette Sprog. Dernæst fremsætter Kretschmer nogle mærkelige Anskuelser om lykiske Lydforhold. Vilh. Thomsens og Thurneysens Transskription af to lykiske Tegn som q 0g 6 (ovenfor VII 84) er ifølge Kretschmer gendrevet af Imbert, Mémoires de la société de linguistique X 210 ff. Men på det pågældende Sted har Imbert intet skrevet, som med rette kan siges at have noget at göre med Fonetik og Lydhistorie; Kretschmers Beråbelse på Imbert er mig kun forståelig, hvis han ikke har læst Imberts Ytringer. En Gendrivelse af Imbert vilde være en Fornærmelse mod Tidsskriftets Læsere. Kretschmer benægter fremdeles i en sikker Tone, at det lykiske ὁ var en Spirant (ovenfor VII 82) og beråber sig på Navnet sħikaza, græsk (Genitiv) Xxyáoa. Kretschmer glemmer at forklare, hvorledes Grækerne ellers skulde have gengivet et stemmeløst s + bilabialt ø; man havde dog kun Valget mellem σβ og ox; men σβ vilde for en Græker have antydet et stemt s; der var altså intet Valg. Endelig gör Kretschmer opmærksom på, at man også i fremmede Sprogætter kan finde enkelte Böjningsendelser, som stemmer med Indoevropæisk. Men Kretschmer oversér, at det i Lykisk ikke er enkelte Böjningsendelser, men hele Büöjningssystemet og hele Sprogbygningen, der stemmer med Indoevropæisk. .Når Kretschmer mener, at Endelsen -azi i lykiske Gentilia, der aldeles slående stemmer med Armenisk, ikke beviser noget, fordi den armeniske Endelse let kunde være optagen fra en fremmed lilleasiatisk Befolkning, så fortjener denne Art Skepsis kun den Betegnelse, som Prof. Thomsen har præget i en ganske anden Sammenhæng (Ryska rikets grundläggning 31); det er en letsindig Skepticisme. Det er aldeles ikke påvist, at Armenisk har optaget talrige Elementer fra nogen fremmed Sprogæt; men dette maatte dog påvises, förend man uden nogetsomhelst Indicium giver sig til at erklære ar-