40) E. Jessen: richtig sein», m. M.). Vilde man vedblivende her antage germ. -i- af førgerm, -a-, da kunde tyes til ind. Adj. sãdhu («richtig, gut», og Sb. Ntr. «das Gerade, Rechte, Gute»). Sølvpop. Hed forhen ϑοίοραρο. Søskende. Ved Systkin skulde tilføies: opr. -gin. Taabe. I Norsk haves Taape og Ntr. Taap (med samme Bet.; Grundbet., som ved flere saadanne Benævnelser: famlende, tjattende; se hos Ross). Cf. i ældre Dansk Taabesven og Tabesven (Klodrian o, L.). 'i Taaget'’, forhen paa Toget’, ogsaa 'paa Tock’; og Vb. tocke (gaa i Taaget), hvilket neppe er helt obsolet. Norsk har yderligere Masc. Took (Tosse), Ntr. Τοοῖς (Tosseri). Med Taage have disse Ord opr. Intet at bestille. ἶ Tjaus. Udslet fra «dette med ..» og ud til «Tvivl» inclusive. Top. Bet. Snurrelegetøi beroer maaske paa Attraction; cf. i denne Bet. platt. Dop(pe) (9: Dup) og ældre høitydsk Top/(e); dog i Engl. alt fra gammel Tid fop. tralle. Udslet: «vel en fri Variant til Trille». Træl. Henførelsen til gml. tydsk Dregil (Løber) gaaer ikke an, da dette ogsaa skrives Drigi/, altsaa ikke har Omlyd af a. Tæge. Udslet Slutningspassus (fra: «seer ud som ..»); cf. engl. Form ficÆæ. Tøir. Fremdeles burde anføres plattydsk 7uder (ü) med samme Betydning. Kun formelt passer gammelhøitydsk Zreter (Zeotar: «Vorđeichsel, vorn an die eigentliche Deichsel angehängt»). De efter Skeat citerede celtiske Former synes at gjøre Antagelse af Laan fra Celtisk uundgaaelig. Tøite. I Plattydsk angives Toite (Töte) i Bet. Kande, og i Bet. Tøs o. L., og seer ud som opr. nederlandsk Form for Zud. udsvævende, Udsvævelse gjengive t. ausschmweifen &c. (Cf. svøbe, svippe). Vager. Rod muligen dog som i lat. vagus? vakker i nuværende Anvendelse er Laan fra Tydsk. valke. Nogle sætte germ. zalk- = indisk walg: (hoppe). vederheftig. Formen findes alt paa Reformationstiden. vegne (Søm) skreves forhen ogsaa Avegne. Vidunder. Ross angiver i Norsk Ve(d)under, som af Præp. ved. Men Ordet kunde vel i Norge være en forvansket Danisme?