Tilføielser og Berigtigelser. 41 vitterlig. Forhen ogsaa viderlig; -tt- mulig ved plattydsk Paavirkning ; dog mangler Ordet hos Lübben. vindskjevy fra Tydsk: windschief, platt. wintscheef (af winden). Vinge. Siutningspassus («kunde tillige . .») udslettes. Væg. Tilføies: hollandsk weeg (kun levnet i weegluis: Væggelus), og angelsaxisk (og frisisk) wg, af germ. Form waig-, kunne ikke være i nær Slegt med Væg, men vel i fjernere, nemlig som Derivatum af samme primaire Rod wai-, wi-. Væge er Laan af den anførte platt. Form; -οἰ- i den ligl. laante norske er Forvanskning, som i Greive, reikna. Væger (maritimt), at hollandsk weger, der henføres til Vb. wegen (veie; altsaa tungt Tømmer). ynde kunde være Tillempning, efter Sb. Ynde, ikke blot af det gamle une, men ogsaa af unde, der endog ved simpel phonetisk Overgang kunde faaet en Sideform med y el. ø (οἴ. Tønde &c.). ør. Hvis af germ wõr-, da er Rod som 1 wuorag (beruset) i ældste Hoøitydsk, og som i engl. weary (træt). Kraft. Det med et «cf.» citerede indiske grab- (gribe) antages af Nogle at have opgivet en lste Aspiration ə: at staa for indoeuropæiskt ghrabh-, i hvilket Tilfælde det ikke kunde være beslegtet med Καλέ, kræve, osv. : Her turde tilføies Rettelse af nogle Trykfeil: P. 113, L. 22 læs: pit. keesen. P. 121, L. 17 istdf. 'sv. Klode' læs: cf. Klode. P. 122, L. 13 læs: gnsk. Klung-r. P. 140, L. 9 læs: /oad-star. P. 149, L. 19 f. n. læs: *liuste (istdf. *liusta). P,166, L. 17 f. n. læs: Ght. mar(we). P. 167, L. 3 ī læs i. P. 207, L. 1 læs cinder (istdf. cindre). P. 237, L. 6 læs u (istdf. ü). P. 237, L. 8 læs: Spundspæl. P. 238, L. 4 læs: spøle (istdf. spole). P. 257, L. 20 læs t- (istdf. -t-). P. 285, L. 2 læs airu-s.