- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Ottende bind /
65

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ciceros catil. Reden, hrsg. von Richter u. Eberhard. 65 Hvad særlig de catilinariske Taler angaar, har dette Spørgsmaal i de;nyeste Behandlinger af Texten atter været fremdraget. De tyske Udgivere af Talerne (C. F. W. Müller, H. Nohl, G. Laubmann og A. Eberhard) foretrække en anden Haandskriftklasse end den, Madvig væsentlig har fulgt. Derved kommer Texten i disse Udgaver til at se en Del anderledes ud end i Madvigs. Dog har jeg ikke anset det for rigtigt at ændre Madvigs Text, fordi jeg tror, at man har tillagt den nu begunstigede Haandskritftklasse en større Betydning, end den vistnok fortjener. Den Gruppe af Haandskrifter til de cat. Taler. som nu foretrækkes og som betegnes med a, er en codex Mediceus a og en cod. Ambrosianus A; derimod fulgte Madvig den anden Gruppe P, der bestaar af tre Haandskrifter, nu i München, Benedictoburanus b, Indersdorfensis i og Salisburgensis s. Af den førstnævnte, Medic., har Müller faaet en ny Collation, som har givet ham en høj Forestilling om dette Haandskrift. Hvis man imidlertid nøje vil gennemgaa de Steder, hvor han efter dette Haandskrift (og til Dels A) afviger fra de af Madvig fulgte Læsemaader, saa vil det vise sig, at Meningen næsten paa intet Sted virkelig forbedres eller noget nyt kommer frem; den største Del αἴ Forandringerne berører kun Ordstillingen. Kun nogle faa Steder fortjene en nærmere Omtale. I Catil. I § 19 læstes tidligere a quo repudiatus ad sodalem tuum, virum optimum M. Marcellum demigrasíi; denne M. Marcellus, som her ironisk kaldes vir optimus, kan ikke være den samme, som nedenfor nævnes (§ 21 fortissimo viro M. Marcello), men Cicero kunde ikke nævne de to Mænd af samme Navn saa kort efter hinanden uden at betegne dem som forskellige paa en eller anden Maade. Derfor er Navnet Marcellus paa det første Sted uden Tvivl forskrevet for et andet Navn. Det er altsaa meget fristende, naar cod. a og A skriver Metellum (uden Fornavnet M.), at optage denne Læsemaade; man maa da nødvendig føje et Fornavn til (MM. Metellum). Men Navnet bliver mindre sikkert, naar Q. Metellum gaar lige foran, hvorefter Afskriveren let kunde komme til at afpasse et utydeligt skrevet Navn. Jeg foretrækker derfor at skrive M.tMarcellum. Cat. I § 23 Slutn. skrives nu: μέ a me non eiectus ad alienos, sed invitatus ad tuos isse videaris efter a og A, medens man tidligere læste esse videaris. Men isse passer ikke godt til eiectus, som vilde kræve fugisse ad alienos eller noget lignende, og a me er tillige underligt, naar det staar i Spidsen. Ib. § 33 er vistnok Læsemaaden efter a A 7u, Juppiter (i Steden for Tum tu, Juppiter) rigtig. Det, som J. skal gøre, gælder baade Catilina (func) og hans Medskyldige, og Opfordringen til J. kan da ikke gaa ud paa det Tidspunkt (tum), naar Catilina er draget ud. I de andre Hdskr. har tum altsaa utviklet sig mellem nefarium íu. Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. VIII. 5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 12:16:29 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r8/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free