Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Thoresen: Anm. af Horatius’ Sat.. erkl. v. Krüger. 67
Sprogs Form, saa vil dog sikkert meget af Komediernes Sprog
kunne betragtes som Kilde til Kundskaben om den daglige Tale
vgsaa paa Ordstillingens Omraade. Indgaaende er vistnok Ord
stillingen ikke bleven undersøgt hos nogen af de større ældre
Forfattere; det vilde maaske lønne sig at tage Spørgsmaalet op
fra nyt.
Til Slutningen nogle Ord om den Bog, hvis Titel ovenfor er
anført. Eberhards Udgave er et omhyggeligt Arbejde, med en
indholdsrig Indledning og udførlig Commentar; særlig Betydning
har det andet Tillæg (S. 147—160), det kritiske, hvori er
indflettet en Masse αἵ korte Oplysninger og Henvisninger til
Litteratur, der er meget nyttige og velkomne for den filologiske Læser
og for Læreren, men naturligvis ikke ere bestemte for Skolen.
C. Jørgensen.
Des Q. Horatius Flaccus Satiren u. Episteln. Für den
Schugebrauch erkl. v. G. 7. A. Krüger. Erstes Bändchen.
Satiren. 1416 Aufl. Besorgt v. Gustav Krüger. Leipzig 1897,
Teubner. XVII - 211 ss.
Med en hurtighed, som her til lands vist kun opnås af
Ballevs katekismus og enkelte andre bøger, og som nok kan
vækkmisundelse hos vore filologiske forfattere, er 13de oplag (1894)
af den Krügerske udgave af Horats's satirer bleven afløst af det
14de. Da det 13de er bleven udførlig anmeldt her i tidsskriftet,
er der ingen grund til at dvæle længe ved dets efterfølger, der
kører støt i det gamle, gode spor. Jeg kan som anmelder kun
udtale min påskønnelse af. at udg. har rettet sig efter så mange
af mine klagemål, endda de fremkom på Dansk.' Over hovedet
er ændringerne i den nye udg. i reglen forbedringer. Kun et
par steder har jeg mærket mig forandringer til det værre. Der
er således ikke — mig bekendt — kommet noget frem, der rokker
ved den gamle regel, at abscindo (0g exæscindo) låner sin
supinumsstamme fra aðbscido (eæcido), hvorfor da II. 3. 303 skrive
abscissum imod de bedste hdskrr.? — I. 9. 47 er der nu kommet
en bemærkning om, at zi submosses stâr i st. f. ni submoveris
ell. submovebis. Det er en underlig misforståelse; det betyder
jo: «om du ikke (allerede nu) vilde have fordrevet», nemlig si
tradidisses. — Blandt de ikke optagne rettelser, jeg har fore-
_ 1 Fortegnelsen over afvigelserne fra sidste udg. kunde være nøjagtigere;
jeg har i alt fald bemærket 3 steder, hvor udg. efter min anvisning har
rettet i kommentaren ganske stiltiende.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 12:16:29 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r8/0077.html