Meddelt af O. Siesbye. 99 Men jeg troer at have lagt Mærke til, at hvor der er Tale om to Ting, som begge finde (have fundet, ville finde) Sted, kan det græske καί fungere for vor Opfattelse næsten adversativt, d. v. s. Modsætningsforholdet kan for os træde saa stærkt i Forgrunden, at vi have ondt ved at gjengive det anderledes end ved derimod. 85. f. Ex. Xen. Cyr. VI 1, 49: καὶ νῦν μέν σε ἀφίημι, ἔφη, σὺν τῇ γυναικὶ δειπνεῖν" αὖϑις δὲ καὶ παρ᾽ ἐμοὶ δεήσει σε σκηνοῦν σὺν τοῖς σοῖς καὶ ἐμοῖς φίλοις. ΖΞ 5ΘΗΥ]. Pers. 295 f. λέξον .. ... »τίς οὐ τέϑνηκε, τίνα δὲ καὶ πενϑήσομεν τῶν ἀρχελείων xé. eller Agam. 846 ff.: καὶ τὸ μὲν καλῶς ἔχον ὅπως χρονίζον εὖ μενεῖ βουλευτέον: ὅτῳ δὲ καὶ δεῖ φαρμάκων παιωνίων, ἤτοι κέαντες ἢ τεμόντες εὐφρόνως πειρασόμεσϑα πῆμ᾽ ἀποστρέψαι νόσου. --- I Lukians Νεκυομι. c. 13 (τῷ δὲ Μίνωϊ μία τις καὶ πρὸς χάριν ἐδικάσϑη) har jeg paa lignende Maade ondt ved at udtrykke καί anderledes end ved dog; men dette Sted hører til en egen Gruppe, nemlig dem, hvor der til et almindeligt Udsagn føies en Undtagelse: s. f. Ex. Herod. V 98: ταῦτα δὲ ἀκούσαντες οἵ Παίονες.... ἀπεδίδρησκον ἐπὶ ϑάλασσαν ` οἵ δέ τινες αὐτῶν καὶ κατέμειναν ἀρρωδήσαντες αὐτοῦ, eller Xen. Anab. I 8, 20: οἵ δ᾽ ἐπεὶ προΐδοιεν, διΐσταντο᾽ ἔστι δ᾽ ὅστις καὶ κατελήφϑη ὥσπερ ἐν ἱπποδρόμῳ ἐκπλαγείς. Og hermed staae vi da ved Overgangen til saadanne Steder som Thuc. I 97, 2. II, 51, 1. Herod. [1I 65. 0...8.) sV 101. Xen. Hell. 112,17) V 2,2 (med Undtagelsen i en Relativsætning — thi ἔστι δ᾽ ὅστις xatἐελήφϑη regne vi vel for en Hovedsætning —).° Somme Steder (hvor Modsætningen er indeholdt i en Betingelsessætning) kan jeg bedst flytte καί over i Hovedsætningen, som ' [Smlgn. Her. VIII 115: τοὺς δὲ καὶ νοσέοντας αὐτῶν og Thuk. VI 46, 2: τοῖν δὲ ἑτέροιν καὶ ἀλογώτερα. Red.] * Denne Brug af καί er omtalt af Krüger t. Thuk. I 15 o. fl. St. Mod at opfatte ἔστι δ᾽ ὅστις κατελήφϑη som en Hovedsætning kan det tale, men taler ikke nødvendigt, at man ikke blot finder εἰσὶ δ᾽ o? καί men ogsaa εἰσὶ δὲ καὶ οἵ, se Krüger t. Thuk. II 49, 5. Beslægtet med denne Brug synes den at være hvor καί ἱ en Relativsætning betegner en Begrænsning (ὃς καί = qui quidem), der findes f. E. Her. II, 85 (hvor Abicht har omtalt den), III 98, VI 10, Thuk. I 15 (ὅϑεν τις κἂν δύναμις περιεγένετο, hvor Classen har anført flere Exempler, ogsaa af andre Forfattere; se endvidere Rehdantz’s Index til hans Udgave af Demosthenes’s philippiske Taler u. καί). 7*