102 Af en Brevvexling. “Ἑλληνικόν. (Sml. Madv. gr. Ordf. § 199 b extr. og 8 134 ἃ extr.)? NB. Afhængig Spörgesætning ved δέομαι (paa Dansk: jeg bad ham, om han [ikke] vilde osv.) og βούλομαι. (Herom tvivler Krüger. Sml. dog Eur. El. 397, hvilket Sted imidlertid paa Grund af Bisætningens Form (ἦγεν) synes at kræve Opfattelse af Bisætningen som Betingelsessætning, altsaa ἐβουλόμην ἄν = βουλομένῳ ἂν ἦν μοι, sml. Steder som Od. IIll 227 ff)»: b. <Jeg læste i Eftermiddags (d. 31. Oct. 1879) Platons Charmides. Faldt det mig da ind, om ikke p. 176 B, som der har været prøvet forskjellige Remedier paa, ogsaa af Madvig i Adv. Crit., maaskee ailerlettest lod sig curere ved en lille Omstilling, saa at man læste: Æ?ev: ἀλλ, ἔφη ὃ Κριτίας, ὦ Χαρμίδη, ἔμοιγ᾽ ἔσται τοῦτο. τεκμήριον ὅτι σωφρονεῖς, ἢν δρᾷς τοῦτο, ἐπάδειν παρέχης Σωκράτει καὶ μὴ ἀπολίπῃ τούτου μήτε μέγα μήτε σμικρόν.» c. «Har De med Madvig (Adv. Crit. I p. 493) fundet noget Stødende i Diodor. XIII 21: ᾿Αγαϑὸν γάρ ἔστι tò ϑεῖον τοὺς ἀδίκου πολέμου καταρχομένους καὶ τὴν αὑτῶν ὑπεροχὴν οὖκ ἐνεγκόντας ἀνϑρωπίνως ἀνελπίστοις περιβαλεῖν συμφοραῖς Ὁ Jeg ikke; sml. XV 33: °Ayað γὰρ ἢ τύχη τοὺς. μέγα φρογοῦντας παραδόξως σφῆλαι καὶ διδάξαι μηδὲν ἄγαν κατελπίζειν. XXXI fr. 19 Bekker: Ayab γὰρ ἣ τύχη τὰ βεβηκέναι δοκοῦντα ἀσφαλῶς ἀναστρέψαι κτέ.» |Exempler paa denne Brug af ἀγαϑός med Infinitiv hos ældre Forfattere se hos Pape; til hans Exempler kan föjes Plat. Prot. 356 B, Gorg. 527 D, Dem. 8, 27. O. 5.] [Lidt anderledes Her. III 80: διαβολὰς ἄριστος ἐνδέκεσϑαι. Red.) Tillæg. Den S. 96 omtalte ejendommelige Ordstilling, hvorved en til to eller flere parallele Led hørende Bestemmelse, istedetfor 1 Ovenstaaende er skrevet 1875; med Hensyn til Spörgsmaalet om Optativernes Tidsbetydning jfr. den ti Aar senere i Nord. Tidskr. for Filologi, N. R. 7 S. 83 fgg. offentliggjorte Afhandling om Aorists Tidsbetydning i conjunctiviske Bisætninger. Til de af Herodot anførte Steder kan föjes VIII 6 og IX 14, hvad enten her ϑέλων er ægte eller ikke. Med ἐδέοντο εἰ... .. παράσχοι jfr. Od. VI 144 (hvis Verset er ægte): λίσσοιτ᾽ εἰ δείξειε πόλιν καὶ εἵματα δοίη.