J. L. Heiberg: Anm. af Paulys Real-Encyclopädie. Ill. 125 candi, mutuantur et mendicani quaternos puerorum, qui adinvenerunt curiositatem infinitam praedicandi penes divisiones et consonantias et concordantias vocales, ubi nec est sublimitas sermonis nec sapientiae magnitudo, sed infinita puerilis stultitia et vilificatio sermonum Dei. Bacon lässt sich, schon wegen seiner Hervorhebung des Griechischen und der exacten Wissenschaften, nirgends in der vom Verfasser geschilderten Entwicklung unterbringen; er zeigt überall sein eignes Gesicht. Nov. 1899. J. L. Heiberg. Paulys Real-Encyclopädie der classischen Aliertumswissenschaft. Neue Bearbeitung unter Mitwirkung zahlreicher Fachgenossen herausgegeben von Georg Wissowa. Dritter Band. Stuttgart 1899, Metzler. 2908 Spalter, 8v. Det foreliggende 3. Bind af dette Kæmpeværk har været noget længe om at blive afsluttet; første Halvdel deraf udkom 1897, andet 1899. Men det er maaske en Følge af, at første Halvdel fulgte saa nær efter 2. Bind, der bærer Aarstallet 1896 ; mellem 1. og 2. Bind gik der to Aar. I hvert Fald spores der ellers ikke nogen Slappelse i Redactionen. Ogsaa dette Bind, der gaar fra «Barbarus» til «Claudius», indeholder en Mængde ypperlige og udførlige Artikler af de gamle prøvede Medarbejdere, f. Ex. «Bukolik» af Knaack, «Cista» af Mau, «Cassius Dio» af E. Schwartz; meget interessante og indholdsrige er ogsaa Artiklerne «Biene» og «Bienenzucht» af Olck og paa en anden Maade « Bathykles» af Robert, som indeholder en besindig Kritik af Forsøgene paa at restituere den amyklæiske Throne, samt « Bellerophon» af Bethe, der giver en tiltalende» Prøve paa moderne Mythekritik, ligesom flere mythologiske Artikler af Kern. Nogle af disse Artikler er hele selvstændige Afhandlinger, der aabenbart beror paa friske førstehaands Studier. Som Type paa denne Slags kan Schwartz’ Behandling af Dio Cassius anføres, der især gennemgaar Kildespørgsmaalet med stor Grundighed og under livlig Polemik, som er forstaaelig paa Grund af Artiklens Charakter, men mindre paa sin Plads i en saadan Encyklopædi. Overhovedet er det et Spørgsmaal, om det ikke var rigtigere at lade saadanne ny og opryddende Arbejder komme frem paa anden Maade og i Encyclopædiens Artikler forholde sig mere obiectivt refererende. Der kommer ellers let i disse for mange blot foreløbige Resultater og en for uligelig Behandling; Schwartz maa saaledes her Sp. 1697 allerede modificere sine Udtalelser om Appian i 2. Bind,