126 J. L. Heiberg: Anm. af Paulys Real-Encyclopädie. III. og hans Behandling af Forholdet mellem Livius og Dio har taget saa megen Plads, at han angaaende Forholdet til Tacitus og Suetonius maa indskrænke sig til «wenige, für das Ganze wichtige Beobachtungen» (Sp. 1715). Paa dette vigtige Punkt kommer han væsenligt til samme Resultat som Dr. Tuxen (Kejser Tiberius S.. 83 ff.), at Ligheden beror paa fælles Kilde(r), ikke paa directe Benyttelse. Derimod mener Schwartz Sp. 1716 f., at vi i Dios Charakteristik af Tiberius har et Stykke fronderende Annalistik fra Tiden umiddelbart efter Kejserens Død, medens Tuxen S. 90 ff. mere ser Dios eget Værk deri og paaviser « Elementer» dertil hos Tacitus, hvorimod Schwartz antager, at Tacitus har «das vorgefundene Gesamtbild in kleinere Stücke zerschlagen», uden nærmere at indlade sig paa Forholdet. At Schwartz ikke kjender Tuxens Bog, er en Selvfølge — philologisk Litteratur paa Dansk har næsten ingen Chance for at komme til Nytte i Videnskabens Husholdning —, men ikke desto mindre lige be- klageligt for begge Parter. Ved Artiklerne «Befestigung» (Drcysen, ikke udtømmende) og «Chiton» (Amelung) savner man nogle Billeder, der godt kunde være ganske skematiske; navnlig den sidste er vanskelig at følge uden disse og har ikke vundet i Overskuelighed ved, at «alle Formen des Untergewandes» drages med ind. Mindre heldig synes mig Artiklen «Basileus»; det er dog f. Ex. ganske misvisende at betegne Odysseus’ bekjendte Ord οὐκ ἀγαϑὸν πολυκοιραγνίη osv. som «der schmerzvolle Ausruf» (Sp. 56), og urimeligt ikke at ville anerkende Forskellen mellem δωτῖναι og ϑέμιστες 1]. IX 155 f. (Sp. 59) eller uden videre at forstaa ἄνδρεσσι 1]. XVI 386 om Kongerne. Ogsaa i de forøvrigt meget lærerige og grundige Artikler af Dziatzko om Bogvæsen støder man af og til paa underlige Ting, som naar Sp. 408 Efterretningerne om Polykrates’ og Peisistratos’ Bibliotheker og endog den saa ofte aflivede Peisistratos-Redaction af de homeriske Digte paany tages i Forsvar, eller naar Sp. 974 den dog heldigvis almindeligt opgivne Sønderlemmelse af Xenophons «Erindringer» stikker Hovedet op i Citaterne «Ps.-Xen. mem. I 6, 14.IV 2,10». Sammesteds foredrages den almindelige Opfattelse af Plat, Apol. 26 d med udtrykkelig Afvisning af den Forklaring, der forstaar ὀρχήστρα om Theatret; at ogsaa denne er behæftet med forskellige Misligheder, skal villigt indrømmes; men den gængse Fortolkning, hvorefter 1 Drachme er en høj Pris for Anaxagoras’ Værker, er complet umulig, naar man tænker paa, hvor dyrt Papir og altsaa ogsaa Bøger var (sml. Sp. 975. Artiklen “Χρυσογραφία er blevet altfor mager; der burde idetmindste være henvist til Ch. Graux Notices bibliographiques S. 302; men det kan jo komme endnu under «Tinte». Den, der interesserer sig for Mathematikens Historie, vil heller ikke være tilfreds med den korte Affærdigelse af Brysons sophistiske Cirkelquadratur Sp. 927