Julius Nielsen: Anm. af Weise, Die latein. Sprache. 127 eller med det valne Referat af Striden om Boethius’ Geometri Sp. 598; men det er i og for sig forstaaeligt nok, at disse Spørgsmaal ligger Ikke-Fagmænd fjernere, og paa det sidste Sted er der dog ialtfald henvist til Faglitteraturen. I Artiklen «Bodenkunde» burde der være anført den interessante Bemærkning om Forædling ved Omplantning hos Hippokrates Περὶ ἀέρων ὑδάτων τόπων S. 54,6 f. (ed. Kühlewein); samme Skrifts Charakteristik af Folk, der bor i Sumpegne (S. 68, 22 ff.), kunde passende have faaet Plads Sp. 646 under «Boiotia»; den gælder utvivlsomt Boioterne. Det foreliggende Bind har den vanskelige Opgave at forlige det græske og det latinske Alphabet og træffe en fornuftig Fordeling mellem C og K. Det er i det hele lykkedes ret godt og praktisk efter Anvisningen foran Bogstavet ©: «Griechische Worte sind unter K zu suchen». Dog burde der være tilføjet «undtagen Ord, der begynder med X», da disse opføres under Ch, hvad der vel ogsaa er det rimeligste. Enkelte smaa Inconsequenser vil ikke genere videre, som naar «Calendarium» henvises til K (Kaeso og Kalendae er slet ikke anførte), eller naar «Caccabus», «Cadeum» og <«Cadrusi» behandles under C. Nov. 99. J. L. Heiberg. O. Weise, Charakteristik der lateinischen Sprache. Zweite Auflage. Leipzig 1899, B. G. Teubner. VI -| 172 s. 1 forordet til første udgave af dette skrift udtaler forf.: «Die Kenntniss einer Sprache bleibt oberflächlich, solange sich der Lernende nicht auch die Gründe für die verschiedenartige Gestaltung ihres Baues sich klar gemacht hat . , . man muss eine mehr vertiefende und anregende Lehrmethode wählen. Als ein kleiner Anlauf nach diesem Ziele hin will dieses Schriftchen aufgefasst sein». Forf. søger da at fremstille ejendommeligheder ved det latinske sprog og, sâvidt det lader sig gøre, at belyse dem ved sammenstillinger med træk i den romerske nationalkarakter. Han begynder med et almindeligere holdt kapitel om «Sprache und Volkscharakter der Römer»; derefter følger et kapitel om «Stil und Kulturentwickelung», et kort overblik over den latinske literaturs og det latinske sprogs udvikling. De tre sidste kapitler behandler speciellere emner: kap. III die Sprache der Dichter, kap. IV die Sprache des Volks, kap. V die klassische Sprache Cäsars und Ciceros; det havde sikkert været naturligere, om de