136 S. Sörensen: man ikke berettiget til af den omstændighed, at der er exempler på, at afdødes ånder tænkes at have taget bolig på sådanne steder; thi gennemgående er dette sikkert ikke tilfældet. Usener’s «Augenblicksgötter» ere en primær iagttagelse, ganske sidestillet med spøgelserne; en bevidst analogislutning behøves ikke; den vilde i al fald være fra det levende menneske. <«Sondergötter» forudsætter ikke blot troen på guder, men tillige trangen til en forklaring af den iagttagelse, at held er nødvendigt for ethvert menneskeligt foretagende, hvis det skal lykkes, og til deres hjælp; at også afdødes ånder kunne yde sådan hjælp, er kun et særligt tilfælde; at ansé «Sondergötter» for faktisk at være yngre end «Augenblicksgötter» synes ikke nødvendigt; der kan eftervises exempler på vaklen mellem begge opfattelser, også hos naturguder (i Indien f. ex. Ilden, Morgenrøden, etc., som hver for sig snart fødes daglig som nyt individ, snart er den samme alle dage); disse to opfattelser kunne derfor særdeles godt være lige gamle indbyrdes og med de to andre.. Når flere «Sondergötter» sammensmeltes, har dette selvfølgelig intet med animisme at göre. De helt personlige anthropomorphe (eller theriomorphe) lokalguder og store kosmiske guder kunne vel have fået mange af deres attributter ved at absorbere mindre guder; men selv må de væsentlig have været der i forvejen; man skal jo dog have en forklaring på den ordnede verdensgang; den må, i analogi med de menneskelige forhold, være bragt tilveje ved kamp med dæmoner og ved andre kraftige og troldkyndige gerninger; de enkelte træk kunne skyldes naturiagttagelse, naturalistiske gåder (billeder), men turde for störste delen (for så vidt de ikke mä forklares af det følgende) være af æventyr-oprindelse; i æventyret har man hele naturen og menneskelivet at tage til, som man kan overdrive, karrikere og combinere på de bizarreste måder; æventyret anses i almindelighed for en degenereret mythe; men meget tyder på, at det også kan være lige omvendt (hvorledes kører Thor med bukke, som han spiser? m. m.; den mythiske buk og lign. sér i det hele taget slet ikke ud som en i god tro given forklaring på noget naturphænomen, men gör stærkt indtryk af at være digtet). Faktisk foreligge også de större personlige guder samtidig med de andre forestillinger, og jeg sér ikke, at der er noget i vejen for, at de også kunne have været lige sà gamle. At én af Buskmændenes eller Hottentotternes forfædre fungerer som kosmisk gud, beviser selvfølgelig ikke, at alle andre folks större guder ere afdødes sjæle. En ting kan indrömmes, nemlig at uden troen på sjælens uafhængige existens vilde måske ingen religion have været mulig. Dette er den mest primitive «åbenbaring»; men et åbenbaringselement må der formentlig være i alle religionsformer (lige fra drömmene og spøgelserne og Schamanernes, Buddha’s og andres kunstig frembragte ekstaser til profeternes visioner og alle kendte religionsstifteres mirakler); det