Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelser. 137
er dette Archimedes-punkt uden for jorden, som har sat dem i
stand til at bevæge jorden. Den oprindelige åbenbaring kan
glemmes, og religionen kan fortsætte sit liv som blot tradition,
men aldrig som noget, man selv har opfundet. Hermed skal ikke
være sagt, at spekulationen intet har med religionerne at göre;
den kan stille de oprindelige elementer i ny belysninger, og
godtgöres forudsætningernes fejlagtighed, så falder eller forandres
religionen (f. ex. Zndra i Indien bliver fra en jætte-dræbende
Thorskikkelse til en regngud); og på den anden side ville visionerne
öjensynlig for en dél tage skikkelse efter spekulationen; men det
er ikke denne, som gör phænomenet til religion. Det er næsten
utænkeligt andet, end at mange mythologiske enkeltheder må have
en sådan visionær oprindelse. Heraf vil det også sés, at
kulturfolks ofte i höj grad spekulative og litterære religioner ikke uden
videre kunne sammenstilles med primitive folks; thi deres
«âbenbaringer» må, som følge af deres forudsætninger, blive af en
ganske anden art end disses. Kun med folk, som man af
historien véd, at vedkommende have stået chronologisk og geografisk
nær, bør man sammenstille dem.
Også i den sidstnævnte henséende er L. meget forsigtig,
måské for forsigtig. Han går nemlig kun meget nødig og kun
nødtvungen med til at anerkende fælles elementer i Veda-religionen
og Mazdeïsmen; er det, ham på nogen måde muligt, opsnuser han
alt, hvad der kan tjene til at benegte fællesskabet (selv mellem
almindeligvís sammenstillede navne) eller i det mindste svække
indtrykket deraf og reducere det til det mindst mulige. Men
forsigtighed er jo en borgmesterdyd, og videnskaben vinder — og
har i dette tilfælde utvivlsomt vundet ved L.s fremgangsmåde —
meget mere og opdager flere enkeltheder ved, at man forholder
sig skeptisk over for en sammenhæng og derfor undersøger den
for mulig at opdage alt, hvad der kunde tale imod den, end ved
ud fra overbevisningen om, at sammenhængen finder sted, at
fæste blikket på de iöjnefaldende ligheder og derved måske komme
til at oversé forskellighederne. At han ikke af <«folkepsychologi»
eller andre Sirener af den slags har ladt sig forlokke til
vildskaber, geråder ham kun til ære, men burde iøvrigt være en
selvfølge i alvorlige videnskabelige arbejder. Det går med
«folkepsychologi» som med andre theorier, at de kunne være gode til
at skaffe overblik og lette hukommelsen ved at levere en ramme
til indordning af hvad der passer i den (og stille det, der ikke
passer, i en saa meget desto grellere belysning); men under sit
arbejde må man helst fuldstændig tabe dem af syne og kun
interessere sig for det enkelte spørgsmål for dets egen skyld.
Ellers går det let således, at videnskaben mere end heldigt er
bliver et arbejde på at samle exempler til yderligere bekræftelse
af theorien, til ubodelig skade også for denne; thi det måtte
være en mærkelig theori, der — selv om den var sand i hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 12:16:29 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r8/0147.html