Euripides, edd. Prinz et Wecklein. 183 Særstilling i haandskriftlig Henseende, navnlig ved de talrige Overensstemmelser mellem ΤΣ og P. Men det er ikke desto mindre vanskeligt at udtale en tilstrækkelig haard Dom om en Udgiver, der i en Udgave som bør give det endelige kritiske Grundlag, først leverer os 9 Stykker uden at sætte os i Stand til at løse det afgjørende kritiske Problem paa egen Haand, og dernæst, da han i det l0ende giver os Materialet i Hænde, gjør det med en saadan Ringeagt for iøinefaldende Kjendsgjerninger,. Hvad der ellers kan være at udsætte paa Weckleins Apparat, vil i Forhold hertil kun kunne blive Smaating. Jeg er 1 Iph. Aul., hvor jeg har Vitelli til Kontrol, stødt paa nogle Ting der dog fortjener at bemærkes. 1507—08 har Wecklein Διός τε φέγγος, ἕτερον αἰῶνα καὶ μοῖραν οἰκήσομεν, og i Apparatet: 1507 ἕτερον in ras. scr, L” et sic sine dubio etiam L 1508 ἕτερον αἰῶνα LP, ἕτερον erasit L. Af Vitellis Facsimile og Collation fremgaaer, at L har: διόσ τε φέγγοσ ἕτερον (ἕτερον) {ἕτερον αἰῶνα καὶ μοῖραν οἴκήσομεν, hvor (ἕτερον) i 1507 er L“ og {ἕτερον 1508 er tilføiet udenfor Kolumnen og bagefter udraderet. Altsaa: at L har et intakt ἕτερον foran Ls ἕτερον, og at ἕτερον i 1508 er tilføiet bagefter, angives ikke. Efter Vitelli staäer (ἕτερον) i 1507 endda slet ikke i Rasur. — Lige efter mangler en Angivelse af, at δέρην er slettet i Slutningen af 1516 og føiet til i Beg. af 1517 (af L? efter Vitelli). Lignende Bemærkninger mangler 173 og 189: altsaa formodentlig med Villie. — 721 ἅπερ W ἐχρῆν LP? Weckl.; efter Vitelli L”, hvad ogsaa al Sandsynlighed taler for. — Indretningen af Apparatet er undertiden ikke praktisk. Saaledes hedder det 4: τοι Barnes, τὸ P, om. L, supra v. inseruit 1" — istedenfor: τοὶ Barnes: τὸ L“(supra versum)P om. L. 149: ἐξόρμα LP (0 ex ὦ fecit L*) — istdf.: ἐξόρμα LP ἐξώρμα L. 194: σαλαμινίοις LP, σαλαμῖνος P. Da Wecklein har “Σαλαμῖνος i Texten, bør dette da staae først; men i denne Henseende er Udg., saavidt jeg har bemærket, konsekvent. I øvrigt er dette Sted et Exempel paa en rigtig Læsemaade overleveret alene i P (som saa ofte i L P). — 209: ἐξεπόνασεν a ex ἢ facto L; da Texten har ἐξεπόνασεν, burde det hedde: ἐξεπόνασεν LP P ἐξεπόνησεν L2. 109: εὐφρόνης (omisso σκιὰν) L, εὐφρόνην L° (supra » eras. aliquid, fort. λείστει), εὐφρόνης σκιὰν P, sed σκιὰν scripsit (ox in lit.) P — istdf.: εὐφρόνης σκιὰν P? (0x in lit.): εὐφρόνης LP εὐφρόνην L“ o.s. v. Her er alle Apparatets Feil samlede som i en Buket; hos en gammel Udgiver som Wecklein burde man ikke kunne plukke den Slags. 1 Sammenligning med Spørgsmaalet om Udgavens Brugbarhed som Grundlag for Euripides’s Textkritik er det af underordnet Betydning, hvorledes W. har konstitueret sin Text. Hans Bien-