184 A.B. Drachmann: Anm. af Euripides, edd. Prinz et Wecklein. dommeligheder som Kritiker er desuden vel kjendte, og han har ikke væsentlig ændret dem i denne Udgave. Det vil derfor være tilstrækkeligt at tage et enkelt Stykke som Exempel; jeg vælger Iphigenia i Tauris. Udvalget af Læsemaader er i et Stykke af denne Art ikke stort; selv om man mener at L og P er sideordnede, er det i de fleste Tilfælde ganske klart, hvilken Læsemaade der er overleveret. For Wecklein er L eneste Kilde, hvorved Sagen yderligere simplificeres. At han anerkjender visse Rettelser i L som Overlevering, er selvfølgeligt og fremgaaer af Steder som 35 (τοῖσιδ᾽ LP, τοῖσιν 1p Wecklein; afgjørende, da Stedet er corrupt og ikke rettet af W. Hvorledes forklarer man forresten den overenstemmende Rettelse i begge Hdss., dersom P er Afskrift af L? Smlgn. ovenfor om Iph, Aul.), 254 (κοινωνίαν LP, κοινωνία 1 Weckl.), 394 (πετόμενος LP, ποτώμεγος 1 Weckl), 494 (ἔστι LP, εἴ τι 1 Weckl.), 636 (τε LP, τ᾽ ἐχ 1 Weckl.) o. ἃ. Inkonsekvent er det, naar Wecklein 742 formoder ἔἐσφρήσω for det overleverede ἐσβήσω, i Sammenhæng med en Formodning om at P®¢ har haft εἰσφρήσω. Texten er i dette Stykke i det Hele slet, og det er ikke muligt at gjøre det læseligt uden udstrakt Brug af Konjektur. Det maa anerkjendes, at Wecklein i det Hele har bestræbt sig for at give en konservativ Text; mange Steder har han endog med god Føie ladet utvivlsomme Feil og Meningsløsheder staae. Han betegner i saadanne Tilfælde ikke Stedet som fordærvet, men giver blot i Apparatet et Forslag til en Rettelse, af Andre eller sig sely. Da han imidlertid ogsaa opfører egne Ændringsforslag til Steder, som ialtfald ikke med Sikkerhed sees at være fordærvede (et Exempel instar omnium er 749, hvor ἐγὼ δ᾽ ἄνακτά y οὐρανοῦ, σεμνὸν Δία foreslaaes ændret til ἐγὼ δ᾽ ἄνακτος οὐρανοῦ σέβας Διός), saa savner man ved Benyttelsen af Bogen den Veiledning, som en besindig Kritiker kan give ved at betegne de sikkert fordærvede Steder. i Af egne gode Forslag af Wecklein har jeg noteret ἄξω for ἕξω 718; μεταστενάζων f. μέγα στενάζων 9537. Ogsaa χρίμστῃ f. κάμπτῃ S15 og ἔφλυον ťŤ. ψευδῶς ἔλεγον 1309 er ialtfald vel begrundede Formodninger. Men ved Siden af dem staaer Ting som bedre end alt Andet viser, hvor skadelig for det sunde philologiske Skjøn den stadige Beskjæftigelse med Tragikernes Text er, naar man ikke er fuldstændig behersket af gode kritiske Principer. I V. 1023 er overleveret δυναίμην; det retter W. til δύναιο: det er palæografisk usandsynligt og tillige et voldsomt Indgreb i Tanken paa dette Sted, med Forandring af Iphigenias hele Tænkemaade. I Sammenligning dermed er det en uskyldig Ting at sætte παύρῳ for μακρῷ i Texten 306; det giver den rigtige Tanke, men —. Lidt besynderligt virker det, naar (τῶν) ξέγων stadig rettes til (τοῖν) ξένοιν, medens οἱ ξένοι, τοὺς ξένους,