Γ᾽ Anmeldelser. 193 ` der straffer Hybris). I andet afsnit er samlede nogle foredrag (og en enkelt afhandling) «Aus der Literatur der Griechen und Römer»; som særlig interessante skal anm. nævne «Aufgaben und Ziele einer antiken Literaturgeschichte», «Euripides und seine Zeit» og «M. Porcius Cato als Schriftsteller». Sidste afsnit «In memoriam» indeholder nogle mindetaler, hvoraf særlig en tale ved Ritschl’s båre udmærker sig ved sit varme, følte udtryk, og et par nekrologer over tidligt afdøde disciple. I den ene af disse (over Buresch) får man et smukt indtryk af Ribbecks stærke personlige interesse for den afdøde unge mand. Januar 1900. Julius Nielsen. M. Tullii Ciceronis orationes selectae decem ex recensione Io. N. Madđdvigii octavum editae curante dr. C. Joergensen. Hauniae 1899, Gyldendal. VIII + 177 5. Denne nye udgave af det bekendte udvalg af Ciceros taler har dr. Jørgensen besørget således, at han i regelen kun har forandret i forrige udgaves text, hvor der er kommet nyt håndskriftmateriale. Dette er tilfældet for de catilinariske talers vedkommende: codex Mediceus a er bleven nøjagtigt collationeret og benyttet af C. F. W. Müller; sikkert med rette hævder dog dr. Jørgensen, at dette håndskrifts værdi ikke er så stor, som Müller mener, og han har derfor ikke optaget noget væsentligt nyt derfra. Mere betydning har Clarks collation af codex Harleianüs, der navnlig i talen for Milo frembyder adskilligt nyt. For dette og i det hele for alle de steder, hvor den nye udgave afviger fra den foregående, gøres der i fortalen omhyggeligt rede. Endnu kun et par ord om nogle få steder. I talen pro S. Roscio Amerino § 78 har dr. J. optaget sin egen conjectur quin facitis? (sc. ut ex iis quaeratur); det forekommer anm., at quid facitis er ligeså naturligt. Cicero forlanger, at der skal holdes forhør over et par af Chrysogonus’s slaver og siger derpå til modparten (ə: Chrysogonus og consorter): «hvad gør I», derpå gør han en pause, og så følger ganske naturligt med overspringelse af constateringen af modpartens nægtelse kun spørgsmålet: cur recusatis? — ib. § 106 er læsemåden fra 6. udg. genoptaget: suspicione opus esse putetis, og sikkert med rette; Madvigs indvending mod den (praef. ed. VII), at der skulde stå suspicione opus sit, rammer ikke ganske. — pro Archia § 5 har dr. J. skrevet: esf etiam hoc ...(ezperimentum), ut... fuerit eadem ; der synes derimod at kunne indvendes, at uf stadig er underligt istedenfor quod, som Madvig bemærker, og at ordet experimentum Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. VIII. 13