Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 S. Sörensen:
og for så vidt må den jo allerede betragtes som Zeus-venlig;
men alligevel kunde denne forklaring af fjendskabet næppe
tænkes opstået i den efter-Sokratiske tid, da den stiller Zeus
i et lys, som ikke kan forenes med den senere tids opfattelse
af ham; hos Horats (Od. 1, 3. 27) udviskes
Prometheusmythen således til, at Prometheus’s kortsynede overmod i
virkeligheden havde skadet menneskene ved at bringe
afmagring, feber og tidlig død over dem, mens det forbigås i
tavshed at dette var en følge af Zeus’s hævn (gennem Pandora);
og allegorisk fortolkning af mytherne hører som bekendt til
dagens orden. I alle tilfælde kom der ikke noget godt ud af
at sætte sig op imod guderne. ;
Et problem, som ikke er let at løse tilfredsstillende, er
Prometheus’s frygtelige straf og endelige befrielse. At disse
træk ere ægte gamle myther om Prometheus, synes at fremgå
af den omstændighed, at han i kultus’en skal have båret en
jærnring på fingeren og en pilekrands på hovedet til erindring
derom. Der er dog noget höjst forunderligt i, at en
oprindelig så uskyldig særgud skulde få denne skæbne. Ganske vist
har han gjort det første skridt på en betænkeligere bane ved
også at blive ildtyv; men selv det synes ikke nogen
tilstrækkelig motivering. På den anden side kunne vi ikke godt
skrive flere oprindelige myther på hans regning, som kunde
motivere straffen. At hos Hesiodos ikke blot fortællingen
om offerdelingen, men også Pandora-historien fra først af ere
særguden Prometheus uvedkommende, ere vel alle enige om.
Men på den anden side er det dog charakteristisk, at Hesiodos
netop knytter disse historier til hans navn; når hertil
kommer, at han gör ham til en Titan, og at han öjensynlig
forklarer sig hans navn som «Forklog», eftersom han giver ham
«Bagklog>» (Epimetheus) til broder, så lader det sig ikke
negte, at han hos Hesiodos har antaget overraskende store
dimensioner. Titanernes nedstyrtning til Tartaros var den
eneste mulige anbringelse af dem efter deres dethronisering
og er ganske analog med Asura'ernes henvisning til
underverdenen i Indien. I denne nedstyrtning deltog Prometheus
imidlertid ikke, hvilket tyder på, at han ikke hørte til de
rigtige gamle Titaner. Hans straf kunde til nød forklares af
den logiske nødvendighed, at han som opsætsig mod guderne
a
E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 13:23:10 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r9/0016.html