4 S. Sörensen: og for så vidt må den jo allerede betragtes som Zeus-venlig; men alligevel kunde denne forklaring af fjendskabet næppe tænkes opstået i den efter-Sokratiske tid, da den stiller Zeus i et lys, som ikke kan forenes med den senere tids opfattelse af ham; hos Horats (Od. 1, 3. 27) udviskes Prometheusmythen således til, at Prometheus’s kortsynede overmod i virkeligheden havde skadet menneskene ved at bringe afmagring, feber og tidlig død over dem, mens det forbigås i tavshed at dette var en følge af Zeus’s hævn (gennem Pandora); og allegorisk fortolkning af mytherne hører som bekendt til dagens orden. I alle tilfælde kom der ikke noget godt ud af at sætte sig op imod guderne. ; Et problem, som ikke er let at løse tilfredsstillende, er Prometheus’s frygtelige straf og endelige befrielse. At disse træk ere ægte gamle myther om Prometheus, synes at fremgå af den omstændighed, at han i kultus’en skal have båret en jærnring på fingeren og en pilekrands på hovedet til erindring derom. Der er dog noget höjst forunderligt i, at en oprindelig så uskyldig særgud skulde få denne skæbne. Ganske vist har han gjort det første skridt på en betænkeligere bane ved også at blive ildtyv; men selv det synes ikke nogen tilstrækkelig motivering. På den anden side kunne vi ikke godt skrive flere oprindelige myther på hans regning, som kunde motivere straffen. At hos Hesiodos ikke blot fortællingen om offerdelingen, men også Pandora-historien fra først af ere særguden Prometheus uvedkommende, ere vel alle enige om. Men på den anden side er det dog charakteristisk, at Hesiodos netop knytter disse historier til hans navn; når hertil kommer, at han gör ham til en Titan, og at han öjensynlig forklarer sig hans navn som «Forklog», eftersom han giver ham «Bagklog>» (Epimetheus) til broder, så lader det sig ikke negte, at han hos Hesiodos har antaget overraskende store dimensioner. Titanernes nedstyrtning til Tartaros var den eneste mulige anbringelse af dem efter deres dethronisering og er ganske analog med Asura'ernes henvisning til underverdenen i Indien. I denne nedstyrtning deltog Prometheus imidlertid ikke, hvilket tyder på, at han ikke hørte til de rigtige gamle Titaner. Hans straf kunde til nød forklares af den logiske nødvendighed, at han som opsætsig mod guderne a E