Prometheusmythen. 5 måtte straffes. Den viser imidlertid en slående overensstemmelse med de andre straffe af lignende art, som vi kende fra den Græske mythologi, af hvilke nogle måské have en virkelig mythisk oprindelse, men som i al fald i det hele taget opfattedes som forskyldte ved grove forséelser mod guderne. Men borteliminere vi Hesiodos’s ætiologiske fortællinger, bliver der for det første intet andet kriminelt tilbage på Prometheus’s regnebræt, end at han havde hentet ilden ned til menneskene, og selv det har fra først af næppe været kriminelt; thi hvor bliver nu fjendskabet til Zeus af? Hertil kommer, at i Indien er ildens nedbringelse ikke noget tyveri og skér ikke mod gudernes villie; tvertimod; soma'ens er vel fra først af et tyveri, men ender i den bedste forståelse med guderne; desuden betyder πυρφόρος ikke <ildtyven», men <ildbringeren». Skulde gådens løsning ikke ligge i, at særguden og ildbringeren Prometheus på grund af sit navn er bleven slået i hartkorn med en virkelig «Forklog», en personnage af lignende art som Tantalos og Sisyphos (ὃ κέρδιστος γένετ᾽ ἀνδρῶν), én der ligesom disse har villet være alt for klog og virkelig har gået ud på at narre Zeus på en oprørende måde, hvad den gamle skikkelige særgud vist aldrig kunde finde på? Fra denne «Forklog» måtte den ny Prometheus have arvet sin lumskhed og fjendskabet med Zeus og en vis guderne drillende kortsynet favoriseren af menneskene, hvorfor han måtte straffes, ligesom Asklepios blev dræbt af Zeus, fordi han gav sig til at opvække døde, og Tantalos bl. a. skal have givet menneskene ambrosia og nektar, som han havde stjålet fra guderne; fra ildgnidningsguden og ildbringeren stamme derimod hans fuldt sympathetiske træk. Men selvfølgelig måtte nu ildhentningen blive et tyveri, selv om det ikke har været det iforvejen, og indrangeres blandt chicanerne. <«Forklog» kan godt have været af Titanernes slægt (ligesom Tantalos jo var en sön af Zeus), og alligevel have haft sine gode sider. Guderne sejrede over Titanerne med den stærkeres ret; en vis moralsk ret havde de ganske vist også, og man vilde helst tro, at det var det heldigste for verden, at de sejrede; men hovedvægten ligger dog på, at guderne vare de stærkeste. Ganske på samme måde er det i Indien, hvor navnlig Asura'en Bali m. fl. kan skildres