16 J. L. Ussing Retsforhandlingen (497—508) lyder i Originalen saaledes: “αοὶ δ᾽ εἶν ἀγορῇ ἔσαν ἀϑροόοι" ἔνϑα δὲ νεῖκος 3 , : , > -TEN cr ~ ὠρώρει δύο δ᾽ ἄνδρες ἐνείκεον εἵνεκα ποινῆς » ` 5» ΄ k. c ` `, ΄ 5. -~ ἀνδρὸς ἀποφϑιμένου" Ó μὲν εὔχετο πάντ᾽ ἀποδοῦναι 500. δήμῳ πιφαύσκων, ô δ᾽ ἀναίνετο μηδὲν ἑλέσϑαι, » 9. ς» > ` - ~ enr ἄμφω δ᾽ ἰέσϑην ἐπὶ ἴστοοι πεῖραρ ἑλέσϑαι, " 3 5 , 5 , 5 \ 2 2. λαοὶ δ᾽ ἀμφοτέρωϑεν ἐπήπυον ἀμφὶς ἀρωγοί κήρυκες δ᾽ ἄρα λαὸν ἐρήτυον, οἵ δὲ γέροντες cr 3 3 " ~ ~ C ~ 2 , εἴατ᾽ ἐπὶ ξεστοῖσι λιϑοῖς ἱερᾳ ἑνὶ κύκλῳ. 505. σκῆπτρα δὲ κηρύκων ἕν χέρσ᾽ ἔχον ἠεροφώνων" - 2 3 3.. 3 " Al , τοῖσιν ἔπειτ᾽ ἤϊσσον, ἀμοιβηδὶς δὲ δίκαζον" κεῖτο δ᾽ ἄρ᾽ ἔν μέσσοισι δύω χούσοιο τάλαντα τῷ δόμεν, ὃς μετὰ τοῖσι δίκην ἰϑύντατα εἴποι. I Wilsters Oversættelse: Ogsaa der holdtes paa Torvet et Thing. Folk stimlede sammen ; Kiv havde reist sig; en Mand var i Strid med en Anden, og Sagen Gjaldt en Mandebodsgjæld; den Ene forsikkred for Folket, 500. Gjælden var klaret, den Anden benægtede Bodens Betaling. Begge forlangte de Sagen til Doms, og Vidnerne afheørt, Og, som det gaar, holdt Somme med hiin og Andre med denne. Stimlen blev styret til Skik af Herolderne. Oldingeraadet Sad paa glattilhuggede Steen i den hellige Rundkreds; 505. Stave de holdt udi Haand, som Folkeherolderne bære, Stode saa frem, og En efter Anden i Sagen de dømte. To Talenter i Guld laa midt i Kredsen paa Thinget, Lønnen for den, som redest og bedst sin Kjendelse afgav. Dette Sted er ikke blot behandlet af Philologerne i Kommentarer og Lexika, men ogsaa af Hofmeister i Zeitschrift für vergleichende Rechtswissenschaft II (1880) S. 443 ff. 499 f. er uden Tvivl rigtig oversat af Wilster og synes altid at have været forstaaet saaledes indtil i den nyeste Tid, da man har opstillet en ny Fortolkning: «Den Ene lovede at give Alt, men den Anden vægrede sig ved at modtage Noget». Dette er sproglig urigtigt: der maatte da staa ὑπέσχετο 0g ikke εὔχετο, ποινὴν δοῦναι, ikke πάντ᾽ ἀποδοῦναι, hvilket forudsætter en Af-