20 J. L. Ussing: der skulde bedømme Dommerne og uddele Præmien, Ikkun Hofmeister har prøvet paa at besvare dette Spørgsmaal. Han siger, det er ἴστωρ. Men saa er det jo ham, der er den virkelige Dommer, medens det efter Alt hvad vi ellers vide om hine Tiders Samfundsforhold skulde være de Ældste. Disse blive kun en Slags Skuespillere, Sofister, der træde frem for at vise deres Veltalenhed og beile til en Prisbelønning; hvis jeg maa laane et Ord fra en anden PForestillingskreds, den hele Scene bliver et Dommerskue og ikke, som vi læste i Begyndelsen V. 497, en alvorlig Retssag. Man maa heller ikke tro, at den Fortolkning, som Philostratos havde lært i Skolen, var eneraadende i den senere Oldtid. Naar Lukian i «Fiskeren» (§ 41) opfordrer Filosoferne til at møde og i den Anledning travesterer det homeriske Vers saa- ledes: ~ 3 > , , , , κεῖται δ᾽ Èv μέσσοισι δύο χρύσοιο τάλαντα, τῷ δόμεν. ὃς μετὰ πᾶσιν ἑοιζέμεν ἔξοχος εἴη, er der ingen Tvivl om at han har opfattet Stedet ligesom vi. I den nyere Tid er den samme Mening forsvaret bl. A. af Lucas i et Program fra Emmerich 1843, som jeg dog kun kjender af Omtale, og af Schoemann i Antiquitates iuris publici Græcorum p. 73 og i Griechische Alterthümer I S. 29. Der er endnu et Sted i Beskrivelsen af Skjoldet, om hvis Forstaaelse der have været delte Meninger, nemlig (10) Dansen. 590.’ Ev δὲ χορὸν ποίκιλλε πεοίκλυτος ᾿Αμφῳφιγυήεις ~ 3 E 3 353. νΝ A ~ 3 , τῷ ἴκελον, οἷόν ποτ᾽ ἑνὶ Κνωσῷ εὐρείῃ Δαίδαλος ἤσκησεν καλλιπλοκάμῳ "Αριάδνῃ" 3 \ 3A ! . a” E , ἔνϑα μὲν ἠΐϑεοι καὶ παρϑένοι ἀλφεσίβοιαι ὠρχεῦντ᾽ ἀλλήλων ἐπὶ καρπῷ χεῖρας ἔχοντες. I Wilsters Oversættelse : 590. Endelig bilded Hephaistos med spillende Farver en Runddands Hiin livagtigen lig, som tilforn i det mægtige Knossos Dædalos ordned med Kunst for den haarfagre Viv Ariadne. Blomstrende Gutter i Hob med rige livsalige Piger Svang sig i kredsende Dans, og holdt hinanden om Haandled. SSA — p ν᾿